Telemedicin er kommet for at blive, og det bliver drevet nedefra - fra borgerne

Eva-Carina  Nørskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202396

Telemedicin er kommet for at blive, og det bliver drevet nedefra - fra borgerne

I meget nær fremtid vil det sikkert være helt almindeligt, at din praktiserende læge vil tilbyde dig apps i stedet for piller, at du via din smartphone eller tablet tager dit blodtryk og monitorerer din hjerterytme - og at de sociale communities i skyen vil kommentere dine seneste sundhedsdata.    

Lyder det som en fagre ny verden? Ikke hvis man skal tro eksperten på konferencen “Seneste udvikling i digital sundhed”, som blev afholdt på The Royal Society of Medicine (RSM) den 27. februar 2014 i London. Her talte forskere, som også deltager i telemedicinske projekter, producenter af udstyr og apps, samt repræsentanter for det nationale sundhedsvæsen (NHS), om de seneste udviklingstendenser inden for digital sundhed og telemedicin.

Grafisk billede af en medicintasker, hvor der ved siden af står en mobiltelefon, tablet mv. for at symbolisere telemedicin

Hvor der lige nu i Danmark, og i mange andre dele af verden, er igangsat flere telemedicinske forsøg - der skal se om det kan betale sig, og på hvilken måde man skal igangsætte brugen af det - så var meldingen fra England, at det vi snakker om i dag allerede er forældet. Hvis det vi forsøger at diskutere i en dansk kontekst er telemedicin ’ version 2.0’, så mente oplægsholderen, at telemedicin version 3.0 allerede var ved at passere inden om - og noget kunne tyde på, at han har en pointe.

Dagens vært Charles Lowe, præsident for Telemedicine & eHealth Section, RSM gav en beskrivelse af en udvikling i brugen af telemedicinske løsninger, der var eksplosiv:

Telesundhed varTelesundhed er
  • Styring af kroniske sygdomme
  • Omverdens monitorering
  • Styring af kroniske sygdomme, inklusiv psykiatriområdet
  • Episodiske konsultationer
  • Adfærdsændringer
  • Selvpleje
  • Tidlige hospitalsudskrivninger
  • Folkesundhedsmonitorering
  • Aktivt Daglig Liv monitorering
  • Adgang til Big Data
  • Medicinovervågning

Hvor ’var’ er for meget kort tid siden.

Forebyggelse i stedet for helbredelse
Stort set alle oplægsholdere mente, at den nære fremtid vil være præget af et massivt skridt mod forebyggelsesindsats, som man både kunne og ville igangsætte. Brug af apps med træningsøvelser til diabetiske patienter, genoptræning, sund livsstil og meget mere. Der kommer hele tiden nye apps i denne kategori, et skøn er, at der er mere end 96.000 sundhedsrelaterede apps! Det gør selvfølgelig, at det er svært at finde ud af, hvilke der kan bruges til noget, og hvilke der bare er fyld. Der sker dog en utrolig stor selektion af apps, hvor de mest populære downloades i millioner, og andre slet ikke gør. Der er også en tendens mod mere seriøs brug af apps, hvor der gennemføres randomiserede og kliniske forsøg eller laves ekspertreview af apps. 

Man har allerede i USA set, at praktiserende læger har ordineret deres patienter at bruge apps i stedet for medicin, noget som også forventes at slå igennem i England i løbet af kort tid. Den type behandling er lovende, og man siger i USA at have kurreret visse diabetiske patienter ved at ’tilbyde’ dem træning i stedet for medicin. Der er altså kæmpe perspektiver i at bruge denne form for behandling.

Nærbillede af stetoskop som ligger på en tastatur

Forbrugerelektronik i stedet for medicinske devices
En af de store udfordringer ved telemedicin version 2.0 er, at der ikke er særligt meget medicinsk udstyr til hjemmebrug - det er upraktisk og dyrt. Det som sundhedsvæsenet og producenterne kan tilbyde er oftest, siger Kevin Doughty, Newcastle University, svært anvendeligt, hvis man ikke arbejder i sundhedsvæsnet. Desuden er der forskellige udstyr til forskellige sygdomme eller typer af målinger - og dette udstyr spiller ikke sammen. Det er ubrugeligt siger Kevin Doughty videre, han mener, at vi om kort tid vil opleve, at alle de devices vi kan bruge, eksempelvis som borgere med kroniske sygdomme, vil blive fremført via apps direkte på dit tovejs smart tv.

Under overskriften ’Smartphone that measure vital signs: Comming soon!’ viste direktør Chris Elliott fra Leman Micro Devises (LMD), hvad virksomheden har arbejdet med de seneste år. De er ved at udvikle en lille sensor kaldet ’Compact Vital Signs Module’, der kan indbygges i en mobiltelefon. Sensoren kan måle brugerens blodtryk, puls, åndedragsfrekvens, temperatur og iltmætningen i blodet. Det kan den vel og mærke gøre i en kvalitet, der har klinikstandard. Hele pointen er dog, at den ikke skal bruges som medicinsk device, men som et ekstra tilbud til smartphonebrugere. Producenter af telefoner har et pres for hele tiden at forny sig, og de ønsker at indbygge en lille teknisk ’gimmick’ til brugeren.
Derved undgår LMD også at bruge en masse tid og penge på godkendelse af medicinsk udstyr. Alt hvad de behøver, er en CE-godkendelse, og det kan relativt nemt opnås. Der er en forventning om, at vi forbrugere vil se sensoren tilbudt i mobiltelefoner om ganske kort tid. LMD har en forventning om, at deres første ordre - til en ikke offentliggjort smartphoneproducent - er på 50 millioner enheder. Der er meget bedre økonomi i som producent at tænke i salg til forbrugere end salg til patienter! 

I fremtiden vil det ikke være sådan, som det er nu, at den praktiserende læge ville afvise dine hjemmelavede data, nej lægen vil spørge dig, hvad dine data viste. Hjemmelavede målinger eller ej, de datasæt du kunne præsentere for din læge vil være betydeligt mere informative end de data, lægen selv har til rådighed.

Brug af udstyr styret af krav og nødvendighed i stedet for økonomi
I diskussionen om telemedicin, digital sundhed, velfærdsteknologi og des lige er det oftest økonomien, der er set som den store driver. Man ønsker at indføre teknologien, fordi man vil have - eller det forventes at have - en positiv businesscase. Hele retorikken bliver derfor henledt på, hvor meget besparelse og derved gevinst man kan realisere. ”Glem det”, siger Trevor Wright, leder fra NHS Northern England, det kan godt være, at man sparer noget på den lange bane ved at indføre telemedicin. Men det der gør, at sundhedsvæsnet skal skynde sig at komme i gang er af andre og mere tungtvejende grunde: Der sker i øjeblikket et pres nedefra fra patienter, der ønsker at blive tilbudt telemedicinske løsninger og som ikke har forståelse for, at sundhedsvæsnet ’skal se tiden an’. En anden grund er også den demografiske udvikling med flere ældre og fremskrivningen af antallet af borgere med kroniske sygdomme, så der skal gøres noget - og gøres noget hurtigt!

Afrunding
Den ny app-dominerede bevægelse er altså ifølge de engelske ekspert allerede sat i gang - og det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle sammen vil selvmonitorere vores helbred og blive foreslået forebyggende behandling af vores telefon eller tablet. Begrebet nudging, altså hvor man påvirker til adfærdsændringer, vil blive en stor del at vores hverdag i fremtiden via apps, tablets og sociale medier.
På konferencen var det omkring 10 % af deltagerne, der selv brugte selvmonitorende apps og teknologi - og det skal i parentes bemærkes, at de næsten alle var ældre gråhårede mænd i jakkesæt!    

Programmet kan ses på http://www.rsm.ac.uk/academ/tee02.php.