Temadag om ecodesign, energimærkning og nye standarder for køle- og varmeanlæg samt anvendelsen i praksis

Jannie Guldmann Würtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 82.

Temadag om ecodesign, energimærkning og nye standarder for køle- og varmeanlæg samt anvendelsen i praksis

Den 12. november 2013 afholdt Teknologisk Institut en temadag om ecodesign, energimærkning og nye standarder for køle- og varmeanlæg samt anvendelsen i praksis.

Arrangementet blev afholdt på Teknologisk Institut i Aarhus og henvendte sig primært til industrien, producenter og importører af køle- og varmeanlæg.

I løbet af dagen blev deltagerne introduceret til de nye krav og standarder, hvad man skal være opmærksom på, og hvilke problematikker der kan opstå i forbindelse med kravene og standarderne, når de anvendes i praksis. Der blev især lagt vægt på, hvilken betydning de nye krav og standarder har for producenter eller importører af køle- og varmeanlæg. Herudover blev myndighedernes syn på de nye krav og standarder præsenteret.

Dagen bød også på den officielle åbning af vores nye testfaciliteter til varmepumper, og i den anledning inviterede vi på en rundvisning i de nye klimakamre.

Billedet viser åbningen af vores nye varmepumpe laboratorium, hvor den røde snor bliver klippet over af en af medarbejderne fra Køle- og Varmepumpeteknik efter åbningstale og overrækkelse af saks fra Teknologisk Instituts adm. direktør Søren Stjernqvist.

Snoren klippes ind til et af de nye klimakamre i forbindelse
med åbningen af det nye varmepumpe laboratorium i Aarhus.

Her kan du se temadagens program:

Kl. 13.00   Velkomst v. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut
Kl. 13.15   Myndighedernes syn på Ecodesign v. Bjarke Hansen, Energistyrelsen
Kl. 13.35   Ecodesign v. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut
Kl. 13.55   SCOP - i teorien og regulering v. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut
Kl. 14.10   SCOP i praksis v. Lasse Søe, Teknologisk Institut
Kl. 14.25   Åbning og fremvisning af laboratoriet/pause
Kl. 15.25   SEER – i teorien og regulering, Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut
Kl. 15.45   Energistyrelsens lister v. Michael Reuss, Energistyrelsen
Kl. 16.05   Dokumentationskrav i relation til listerne v. Emil Jacobsen, Teknologisk Institut
Kl. 16.25   SCOP og Be10 v. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut
Kl. 16.45   Afrunding v. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut

Her kan du se præsentationerne fra dagen: