Transportprøvning efter ISTA

Søren  Henriksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 68.

Transportprøvning

Transportprøvning efter ISTA

Teknologisk Institut er i besiddelse af specialudstyr til emballagefunktionsprøvning.

Når varer transporteres, udsættes de for mekaniske og klimatiske påvirkninger som:  

  • Stød
  • Rystelser
  • Stablingsbelastning
  • Temperatur
  • Fugtighed

Det er emballagens formål at beskytte produktet mod den overvejende del af disse påvirkninger. De mest ekstreme påvirkninger, der forekommer i forbindelse med ulykker og katastrofer, er det normalt uøkonomisk at beskytte mod.

Funktionsafprøvning
Prøvningen i laboratoriet med simulerede transportpåvirkninger har i mange år været anerkendt som en sikker metode til måling af emballagens funktionsegenskaber. De påvirkninger, der anvendes i laboratoriet, er reproducerbare. Herved kan virkningen af emballageændringer nemt verificeres.

Internationale standarder
Emballagefunktionsprøvningen foregår i henhold til anerkendte standarder, der enten kan være internationale standarder som fx EN, ISO og IEC eller nationale standarder som de amerikanske ASTM og ISTA.

ISTA er den standard, som langt de fleste bruger efterhånden. Det skyldes, at ISTA bedre end nogen andre har været i stand til at tilpasse sig industriens behov. Teknologisk Institut har et prøvningslaboratorium godkendt af ISTA. Desuden har alle vores teknikkere bestået ISTA’s uddannelseskurser.

Herved sikrer man sig at have formuleret krav til emballagen, som industrien skal opfylde.

Prøvningsprogrammet
Sammensætning af prøvningsprogrammet sker ud fra kendskab til transportmåden og til det emballerede produkts vægt og størrelse.

Programmet består normalt af:

  • Fald (lodrette stød)
  • Prøvning på rangerbane (vandrette stød)
  • Vibration
  • Stabling (kompressionsprøvning)
  • Temperatur og fugtighed