Udsigt til dansk succes og globale markeder

Peter Lyngdrup Nedergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202042

ROBOTEK sikrer succesfuld produktion og kommercialisering af deres nye produkt Blue Control® med en nyudviklet, handlingsorienteret strategi. Nu har virksomheden udsigt til fremgang på globalt plan.

Udsigt til dansk succes og globale markeder

ROBOTEK har i samarbejde med Center for Idé & Vækst formuleret en strategi- og handlingsplan for produktion og kommercialisering af deres produkt Blue Control®. Med den i ryggen har virksomheden nu mulighed for at udvide deres grænser og indtage det globale marked.

ROBOTEK har umiddelbart en komfortabel position som en af Danmarks førende el- og VVS installatører af individuelle og tilpassede totalløsninger. Men ROBOTEK vil mere - de har nemlig en ambitiøs vision, som sigter højt på kvalitet, service og faglig viden.

Selvom de står uden en egentlig udviklingsafdeling, øjner de alligevel muligheden for at udvikle et nyt produkt – Blue Control®, som kan sikre en væsentlig reduktion i anlægs- og driftsomkostningerne på vandværker gennem styring og overvågning af pumper, filtre m.m. For at komme fra tanke til handling har virksomheden behov for at få lagt en strategi for dette nye produkt.

Strategi og samarbejde sætter dagsordenen
ROBOTEK kontaktede derfor Center for Idé & Vækst for at få hjælp til at udarbejde en strategi med dertilhørende handlingsplan. De formulerede og konkretiserede sammen planerne for produktion og kommercialisering af Blue Control®.

"Det gode ved strategien er, at den er aktionsbaseret og indeholder prioriterede indsatser og beslutninger herunder kontakt til relevante samarbejdspartnere. Den var og er meget afgørende for vores videre skridt i processen,” fortæller administrerende direktør Gert Vesterlund.

Næste stop: det globale marked
Virksomheden oplevede i høj grad, at det gav pote at turde følge mavefornemmelsen samtidig med at turde åbne op for brug af eksperter udefra. 2013 bliver året, hvor produktet for alvor skal stå sin prøve og finde vej til de danske vandværker. Og hvem ved, måske bliver eksporteventyret også en realitet i 2013.

Blue Control® giver gode muligheder for at kigge ud over de danske grænser og prøve kræfter af med meget større markeder, så potentialet er stort,” slutter Gert Vesterlund.

Læs historien i en printvenlig version: