Unikabeton - fremtidens digitalt fremstillede betonforskalling

Thomas Juul Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202157

Unikabeton - fremtidens digitalt fremstillede betonforskalling

I projektet Unikabeton blev der forsket i helt nye metoder til digitalt at fremstille forskalling til beton ved anvendelse af robotteknologi og betonteknologi på et højteknologisk plan. Resultatet er betonkonstruktioner i helt nye, fantastiske udformninger, som blandt andet kan ses i form af en digitalt fremstillet unik fuldskala-betonkonstruktion. 

Udviklingen inden for digitale 3D modelleringsværktøjer har givet arkitekter helt nye muligheder for at eksperimentere i et friere formsprog - og på grund af betonens store formbarhed kan den komme til at spille en vigtig hovedrolle som det foretrukne konstruktionsmateriale i fremtiden.

Traditionelle håndværksbaserede arbejdsmetoder må nødvendigvis have et alternativ i form af nye teknologier, der kan matche den digitale udvikling. Udfordringen blev taget op i projektet Unikabeton, hvor et omdrejningspunkt var Det Højteknologiske Betonværksted på Teknologisk Institut. Værkstedet, som blev indviet i sommeren 2007, indeholder foruden et fuldautomatisk betonblandeanlæg en robotcelle med en 6-akset robot. Netop robotten er et centralt værktøj i forskningen i nye metoder til at lave digitalt fremstillet støbeforme til beton.

En af de udviklede metoder er en formsystem, som blev anvendt til at fremstille en unik betonkonstruktion, som ville være meget vanskeligt at frembringe ved hjælp af håndværksbaserede metoder. Konstruktionen blev først tegnet digitalt i et nyskabende formsprog. De digitale informationer blev overført til robotten, som efterfølgende fræsede store formsider i ekspanderet polystyren så de dannede den indre, negative form. Formsiderne blev herefter spændt sammen i en traditionel forskalling og efterfølgende udstøbt med selvkompakterende beton.

Ved anvendelse af robotteknologi til at udvikle nye støbeformsprincipper findes et utal af muligheder for at kunne imødekomme kravene fra fremtidens digitale arkitektur. I projektet Unikabeton blev kursen mod fremtidens digitalt fremstillede forskalling sat, og der forskes fortsat intenst i mulighederne blandt andet gennem projektet TailorCrete.
 

Billede af en digitalt tegnet forskalling bestående af et antal udfræsede formdele i ekspanderet polystyren. Fra projektet Unikabeton.
Den digitalt tegnede forskalling bestående af et antal udfræsede formdele i ekspanderet polystyren

Billede af robot, som udfræser en formdel. Fra projektet Unikabeton.
Udfræsning af en formdel

Billede af en betonkonstruktion, som er digitalt fremstillet. Fra projektet Unikabeton.
Den endelige, digitalt fremstillede betonkonstruktion