Vælg den rigtige evaluering

Martin Eggert Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 29.

Centre for Policy and Business Analysis provides Danish and international political and strategic decision-makers with new knowledge and consultancy and creates new knowledge about industry and society based on facts and analyses

Vælg den rigtige evaluering

Er målet med en evaluering f.eks. kontrol, læring, at bidrage til udviklingen, eller kombinationer heraf? Nedenfor gennemgår vi kort forskellige typer af evalueringer og deres relevans.

Programevalueringer er ofte systematisk tilrettelagte evalueringer, hvor der indsamles informationer om regionale udviklingsaktiviteter både før, under og efter deres iværksættelse. Programevalueringer er specielt et relevant koncept, når der over en længere periode igangsættes et stort antal aktiviteter med et samlet overordnet mål.

I effektevalueringer er målet at kortlægge de effekter (tilsigtede eller utilsigtede) som et program eller initiativ har ført til. Effektevalueringer er relevante også i forbindelse med vurderinger af resultaterne af mindre aktiviteter, og ikke mindst aktiviteter, som gennemføres på pilot- eller forsøgsbasis, og hvor der muligvis kan opstå utilsigtede, positive eller negative, effekter.

Målopfyldelsesevalueringer fokuserer i modsætning hertil snævrere på, om et initiativ eller en politik har nået det tilsigtede mål. Målopfyldelsesevalueringer er særligt relevante, hvor der er en klart formuleret politik, som en bestemt aktivitet skal realisere, og hvor hovedformålet er at kontrollere, om vi har fået "value for money".

Procesevalueringer er meget velegnede til at følge en udviklingsaktivitet under dens iværksættelse, og dermed også til at skabe baggrund for at forstå resultaterne af aktiviteten, når iværskættelsen er gennemført. Procesevalueringer kan også bidrage til selve iværksættelsen, f.eks. ved at opsamle og videreformidle erfaringer blandt de deltagende parter. Det kan især være relevant, hvor målet med evalueringen er videreudvikling snarere end kontrol (af om midler er blevet brugt som planlagt, de tiltænkte aktiviteter iværksat og lignende). 

Tematiske evalueringer kan opfattes som tværgående undersøgelser, der forsøger at belyse sammenhænge mellem forskellige initiativer eller som sætter fokus på et tværgående tema eller element i en bestemt type initiativer. 

Endelig er overvågningssystemer relevante til at følge, om de planlagte aktiviteter nu også rent faktisk iværksættes, i det omfang og på den måde som det var tilsigtet. At etablere overvågnings- eller moniteringssystemer er ikke i sig selv nogen evaluering, men systemerne kan bidrage til at der følges op på planlagte aktiviteter, og kan levere bidrag til en egentlig evaluering.