Varmeregningen bliver mindre efter varmere fyringssæson

Jens Chr. Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 29.

Varmeregningen bliver mindre efter varmere fyringssæson

Teknologisk Institut har opgjort graddagene for fyringssæsonen 2013 / 2014 og det viser sig at fyringssæson har været 25 procent varmere end gennemsnittet. Og den næst varmeste siden 1936.

Forbrugerne kan se frem til en væsentligt lavere varmeregning for fyringssæsonen 2013 / 2014. Teknologisk Institut har netop opgjort det såkaldte graddagetal, og det viser at graddagene er 25 procent lavere end et gennemsnitsår. Sammenlignet med sidste fyringssæson er graddagetallet 23,8 procent lavere end nu.

- Har man for eksempel et parcelhus på 140 kvm, så viser vores beregninger, at man med de gældende energipriser typisk vil have sparet mere end 6000 kr. på udgifterne til opvarmning i den forgangne fyringssæson, siger sekretariatsleder J.C.  Sørensen fra Teknologisk Institut.

Graddagetallet hjælper forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. Et lavt tal for graddage betyder et lavt behov for energi til rumopvarmning.

Teknologisk Instituts skyggegraddagetal for fyringssæsonen 2013/2014 – startende i september 2013 og sluttende i maj 2014 – er beregnet og opgjort til 2171 graddage mod normalårets graddagetal på 2906. Dette er det næstlaveste antal skyggegraddage overhovedet siden Teknologisk Institut begyndte at beregne graddage i 1936. Det hidtil absolut laveste graddagetal for en fyringssæson var i 2006/2007, hvor graddagetallet var 1863.

- Der er sket et dramatisk fald i antallet af graddage  de sidste 40 år. Dette fald er et klart udtryk for, at det er blevet varmere i vejret. Det er samtidigt et billede af, at behovet for energi til opvarmning af bygninger  reelt har været eller bør være faldende, fordi temperaturforskellen er blevet mindre mellem døgnmiddeltemperaturen udendørs og den indendørs temperatur, der skal til for at holde varmen, siger sekretariatsleder J.C. Sørensen, Teknologisk Institut.

Han påpeger, at forbrugerne også selv kan medvirke til at reducere selve energiforbruget til opvarmning yderligere - for eksempel via efterisolering, udskiftning til lavenergiruder og omlægning til billigere energikilder som solvarme, solceller og varmepumper.

Se mere på vedhæftede faktaark.

Yderligere oplysninger
Sekretariatsleder Jens Chr. Sørensen, Teknologisk Institut, mail: jcs@teknologisk.dk
Mobil: 7220 2529.