Verdens ledende robotforskere samlet i Danmark

Lone  Gaedt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 82.

Verdens ledende robotforskere samlet i Danmark

De er designet til at ligne os. Men androide robotter er ikke kun skabt som simple dobbeltgængere. De pudsige væsener rummer en række interessevækkende egenskaber, som kan være til stor gavn for en stor gruppe borgere. Oplægsholdere fra hele verden gav i Aalborg deres bud på hvilke, da JST CREST, Patient@home og SOSU Nord mandag den 2. marts inviterede indenfor til workshop med ny forskning, nye ideer, debat, demonstrationer og førstehåndserfaring med robotter. 

Robotten som telefon
Danske og japanske forskere har de sidste år undersøgt om fjernstyrede menneskelignende robotter i fremtiden kan bruges på samme måde, som vi bruger en telefon i dag. Tanken er, at man måske i fremtiden vil kunne bruge menneskelignende robotter til at samtale med andre over store afstande, skriver konferencens arrangører.

Undersøgelserne har vist, at disse lidt underligt udseende robotter kan udfylde nye og vigtige roller og funktioner for mennesker med særlige forudsætninger, som eksempelvis demens.

Krammerobot vækker glemte minder
Teknologisk Institut var også en af oplægsholderne, da Instituttet fornylig har testet den japanske robot Telenoid på et dansk plejecenter og et aktivitetscenter for voksne handikappede. Og eksperimenterne har affødt en række interessante resultater.

- Telenoid kan skabe glæde hos flere af borgerne - både i forbindelse med selve seancen, men i enkelte tilfælde også nogle dage efter mødet med Telenoid, siger fysioterapeut og seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Institut.

Der var også eksempler på, at kommunikationsbesværede borgere fik hjælp til konfliktforebyggelse og begyndte at tale tydeligere i kommunikationen med Telenoid. Seancen med Telenoid vækkede undertiden også glemte minder hos enkelte af borgerne og gav anledning til, at de fortalte historier, der ikke var hørt før fra det tidligere liv.

- Telenoid har også den fordel, at målgruppen kan få lov at betro sig til, kramme og kysse Telenoid, og på den måde give og vise omsorg, som ellers ikke er mulig over for plejepersonalet eller andre, fortæller hun.

- Det er dog et 'must' for succesfuld implementering, at operatøren har gode kommunikative evner, kender den individuelle person, kender hans/hendes livshistorie, reaktionsmønstre og kognitive handikap, påpeger Lone Gaedt.

DR var fornylig på besøg hos en af disse plejecentre for at se nærmere på effekten af Teknologisk Instituts roboteksperimenter. Du kan se, hvordan det så ud i Videnskabsmagasinet på DR3 torsdag den 5. marts klokken 21:30, der har navngivet programmet "Krammerobotten som helbreder".