Webbaseret egenkontrol på bilværksteder virker

Kristian  Eldam

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202561

Webbaseret egenkontrol på bilværksteder virker

Alle autoriserede Peugeot værksteder i Danmark har siden begyndelsen af 2007 brugt et webbaseret egenkontrolsystem udviklet af Teknologisk Institut. Erfaringerne viser, at Peugeot værkstederne omsætter kontrolresultaterne til forbedringer. Effekten er færre fejl og flere tilfredse kunder, fordi medarbejderne motiveres til at gøre deres bedste.

Webbaseret egenkontrol på bilværksteder virkerTeknologisk Institut stiller 30 års kontrolerfaring til rådighed i en moderne og effektiv webløsning, der giver et unikt og direkte brugbart billede af det enkelte værksteds og den enkelte medarbejders produktivitet og kvalitet.  

Ledelsen får herved et overblik over de svage led i serviceprocesserne for flere afdelinger og kan informere hele værkstedspersonalet, hvis et problem er udbredt eller tage en samtale med enkelte medarbejdere, fortæller centerchef Kristian Eldam fra center for Automobilteknik og tilføjer, at systemet lægger op til en konkret og konstruktiv dialog om kvalitetsforbedring.  

 

- Vi oplever, at det her værktøj sikrer, at ledelsen og medarbejderne kan lære af deres fejl og løse opgaverne rigtigt første gang, fortæller Palle Borup, der er teknisk rådgiver i Peugeot Bilhuset i Taastrup. Han understreger, at det giver en tryghed, at Teknologisk Institut følger op på, at egenkontrollen virker på det enkelte værksted.

 Resultaterne kan sammenlignes med bilmærkets resultat og landsresultater. Kontrollen kan bruges på en lang række af de opgaver, som værkstederne udfører.

- Jeg har fået øjnene op for, at webbaseret egenkontrol er et enkelt, nemt og omkostningseffektivt alternativ til omfangsrige kundeundersøgelser, siger Palle Borup og fortsætter: Vi får en hurtig respons og kan reagere med det samme over for utilfredse kunder. Når alt kommer til alt, er det kundens gode oplevelse, der tæller, så for os er det væsentligt at få konkrete input til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at give kunderne den service, de forventer.