#1 lederkompetence er evnen til at skabe tillid

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Kursus fra Teknologisk Institut: Styrk dit personlige lederskab

#1 lederkompetence er evnen til at skabe tillid

3 min.

En vigtig lederkompetence er evnen til at skabe tillid - og det er den hurtigste vej til bedre resultater.


Som leder er din vigtigste opgave at skabe resultater gennem og sammen med andre. For de fleste ledere er det et grundvilkår, at der hvert år skal skabes endnu bedre resultater med de samme eller færre ressourcer. For at det kan lykkes, skal du som leder kunne udfolde potentialet og skabe rammerne for det kreative samarbejde på tværs. Fundamentet for at udfolde potentialet og skabe den fornødne synergi, hvor 1+1 giver 10 eller 100, er tillid. Uden tillid, ingen ekstraordinære resultater! Den gode nyhed er, at evnen til at skabe tillid ikke medfødt. Det er en kompetence, der kan trænes og læres af alle.

Selvom vi ikke taler om det, er vores tillids-radar hele tiden ”tændt”. Det er ikke sikkert, at vi har sat ord på det endnu, men allerede efter nogle få sekunder sammen med et ”nyt” menneske, har vi en fornemmelse af, om det er en person, vi kan stole på eller ej. Vores fornemmelse af høj eller lav tillid har både noget at gøre med, om vi per automatik har tendens til at have tillid til andre mennesker, eller om vi har tendens til at analysere, hvilken adfærd personen, vi ”dømmer”, har.

Hvis du som leder har svært ved at få strategien eksekveret, at få folk med, at få sat kreativiteten i spil, at få inspireret dine medarbejdere til at tage medansvar, eller hvis du har svært ved at få folk til at udfolde sit potentiale, så kan det være, at det skyldes, at dine medarbejdere af én eller anden årsag har ”dømt” dig som ikke-tillidsskabende. Nøgleordet er tillid. Eller mangel på samme.

Som leder er din korteste vej til at lykkes med at skabe bedre resultater, at du begynder bevidst at arbejde med tillid. At du begynder at få øje på, hvor meget lav tillid koster dig, dit lederskab og din organisation. Og hvor store gevinster en team-kultur af høj tillid vil give dig. At du begynder at få et sprog for tillid. Og begynder bevidst at ændre din adfærd, så du med dine handlinger skaber tillid. Og ikke det modsatte.

Målet er, at vi som ledere udviser ”smart tillid”. At vi finder en sund balance mellem både at udvise tillid til andre mennesker og at risikovurdere. Og at vi som ledere er bevidste om, hvilken adfærd, der skaber og nedbryder tillid. At vi bevidst skaber en kultur af tillid, hvor kreativitet, udvikling og engagementet får frie muligheder for at udfolde sig, så væksten accelererer, og de ekstraordinære resultater ”lander” før end forventet.



Af: Rie Dalsgaard, underviser og konsulent 

Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut har vi flere forskellige lederkurser, hvor du kan øge dine kompetencer, så du står endnu stærkere I lederrollen. Læs mere om lederkurserne, eller ring til os på  72 20 30 00, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.