Mindre vandforbrug på svineslagteriet

Karen  Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 61.

Danish Crown - Vandforbrug

Mindre vandforbrug på svineslagteriet

Teknologisk Institut har udarbejdet 4 rapporter om FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på baggrund af interview med direktører og ledere fra 600 danske virksomheder. Undersøgelsen stiller skarpt på danske virksomheders kendskab til de 17 verdensmål og undersøger, i hvilket omfang og hvordan danske virksomheder arbejder med verdensmålene. Som en del af rapporterne har vi zoomet ind på 11 cases, hvor virksomhederne fortæller om deres arbejde med verdensmålene og bæredygtighed:

Se video om drikkevand i fødevareindustrien

Teknologisk Instituts eksperter i slagteriteknologi har samarbejdet med Danish Crown om at reducere forbruget af vand ved slagtning af grise ved hjælp af recirkulering af vand. Danish Crown er en af verdens største eksportører af svinekød, så en reduktion af vandforbruget har både økonomisk og miljømæssig betydning. Danish Crown er i sit arbejde med bæredygtighed guidet af FN’s Verdensmål. Ambitionen er, at Danish Crown skal være verdens mest bæredygtige og succesfulde kødproducent i 2030.

Teknologisk Institut har sammen med Danish Crown arbejdet på at udvikle renere teknologi, hvor der anvendes ”water fit for purpose” i bestemte processer, uden at det kompromitterer fødevarekvalitet, hygiejne eller pris. Samarbejdet er sket dels i regi af projekter finansieret af Svineafgiftsfonden og dels i regi af DRIP (Danish Partnership for Resource and Water Efficient Industrial Food Production), som er et offentligt-privat partnerskab med fokus på vandeffektivitet i fødevareindustrien.

DRIP-Partnerskabet består af en række fødevarevirksomheder og teknologileverandører, tre universiteter og to GTS-institutter – herunder Teknologisk Institut. Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er med som associerede partnere. Partnerskabet blev indledt den 1. marts 2015 med en investering på 50 millioner DKK fra Innovationsfonden og 48 millioner DKK fra de deltagende parter over en femårig periode. Teknologisk Institut har bidraget med projektledelse og omfattende rådgivning om især procesteknologi og mikrobiologi samt måling og test gennemført dels ude på slagterierne, dels på instituttets fødevarelaboratorier.

I udviklingsprojektet er processer med stort vandforbrug kortlagt som det første. Konkrete teknologier til rensning og genanvendelse af vand i en anden proces på virksomheden er herefter afprøvet i samarbejde med forskellige teknologileverandører, som hver især har stor ekspertise inden for deres felt, fx UV til desinfektion eller membranfiltrering i en fødevaresammenhæng.

For dansk fødevareproduktion er fødevaresikkerheden alfa og omega, og kvaliteten af såvel vand som produkter er fulgt tæt med mikrobiologiske, kemiske og fysiske målinger i forløbet. Mens de indledende screeninger af potentialet er foregået i laboratoriet, er den største del af udviklingsarbejdet foretaget ude ved produktionen, i et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra Danish Crown, Teknologisk Institut og de involverede leverandører af vandbehandlingsteknologi.

De mest valide resultater opnås, når løsningerne testes under realistiske produktionsforhold med de udsving i såvel vand- som produkt-flow, der naturligt er over en produktionsdag.

Danish Crown står nu over for at bygge et pilotanlæg i fuld skala, hvor de udviklede teknologier og processer skal stå deres prøve.

Læs også om andre eksempler på virksomheders arbejde med verdensmål