
Analysemetode til kød af hangris
KEMISK ANALYSE
DMRI har udviklet en analysemetode, der kan analysere skatol og androstenon på en lille spækbiopsi udtaget fra slagtekroppen. Metoden anvender laser diode termisk desorption massespektrometri (LDTD-MS/MS) og lægger sig op ad EU’s referencelaboratoriums metode, som også anvender massespektrometri. Metoden er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025:2017. Den nyudviklede metode muliggør en hurtig, selektiv, kvantitativ analyse. Ved en yderligere automatisering af metoden vil et udstyr, som opsættes på et slagteri, kunne analysere op til 2.800 spækprøver pr. dag. DMRI har samme metode opsat i sine laboratorier.
PATENT:
Lund, BW; Meinert, L.; Borggaard, C. (2016) Simultaneously detection of off-note or boar taint related compounds in animal tissue. WO/2016/139291
PRÆSENTATION/KONFERENCE/ PAPER:
Birkler, R., Borggaard, C., Støier, S., Lund, BW (2018) EAAP
Fully automated and rapid at-line method...
Borggaard, C., Birkler, R., Meinert, L., Støier, S. (2017) ICoMST
At-line rapid instrumental method for measuring the boar taint...
Støier, S. (2015) International Conference on pig welfare, Copenhagen april 2015
Detection of boar taint, a means to avoid surgical castration
HUMAN NOSE
Slagtes der få svin, kan man i stedet anvende en ’Human nose-metode’. Der er forskellige fremgangsmåder, der har det til fælles, at en spækprøve opvarmes, hvorefter en eller flere dommere lugter til prøven og vurderer, hvorvidt der er ornelugt eller ej. Dommerne skal være trænede og skal være følsomme overfor skatol og androstenon. Gennemføres bedømmelsen efter en standardiseret, systematisk procedure, kan resultatet anvendes som grundlag for sortering af slagtekroppe. I Danmark benyttes en metode, hvor en spækprøve overhældes med kogende vand, henstår et øjeblik, hvorefter to dommere lugter til prøven.
ARTIKLER:
Meinert, L.(2012) Økologisk Nyhedsbrev feb. s. 10. Sortering af økologiske hangrise - brug næsen
Meinert, L.(2012) LandbrugsAvisen 17. feb. s.12 Brug næsen til sortering af hangrise
Nielsen, KM.; Meinert, L.(2012) Økologi og Erhverv nr. 495, feb Sniffemetoden er godkendt