Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Få viden om konkurrenter og de nyeste teknologier

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Få viden om konkurrenter og de nyeste teknologier

Teknologisk Institut udviklet analysemetoder til at hente viden om om fremtidens konkurrenter og de nyeste teknologier. Hvad er teknologierne? Hvem er virksomhederne eller universiteterne? Hvem samarbejder med hvem? Hvad er hot og på vej? Hvad lægger vi bag os? Metoderne har vi blandt andet udviklet i tæt samarbejde med Georgia Tech, som har udviklet software-baserede metoder til systematisk at scanne teknologiudvikling.

Metoden med at undersøge teknologiudviklinger gennem patentstudier hedder tech-mining. Teknologisk Institut har arbejdet med tech-mining i flere år i takt med, at internettet har givet adgang til globale patentdata, og datamining værktøjerne er blevet forbedret.

Teknologisk Institut anvender metoder, som er udviklet i samarbejde med Georgia Tech, der er verdens førende universitet inden for tech-mining. Det er ”big data”, når mere end 100.000 millioner patenter skal trawles igennem i søgning på mønstre i data.

Mønstrene i data kan fortælle, hvem der udvikler hvilke teknologier, hvorhenne, hvornår og hvilke andre teknologier, der arbejdes i sammenhæng med. Tech-mining er en strategisk eller analytisk tilgang til data, som kan give indsigt og udsyn, der ellers ikke er mulig på andre måder. Det er en måde at få fingeren på pulsen af den teknologiudvikling, der finder sted i verden.

Patentdata fortæller det store billede - men aldrig hele sandheden. Ikke alle virksomheder udtager patenter: Måske fordi det er for dyrt, måske for at holde på hemmeligheder, eller fordi udviklingen gå så stærkt, at patentbeskyttelsen er irrelevant. Desuden er der forskellige kulturer for at udtage patenter i brancher og geografisk.

Teknologisk Institut arbejder med tech mining, teknologi og big data, som kan styrke virksomheders eller staters strategiske prioritering af teknologisk forskning, udvikling, innovation og konkurrentovervågning. Derved omsætter vi enorme datamængder til et teknologisk og strategisk markedsoverblik.

Som del af Teknologisk Institut har vi intern adgang til førende teknologieksperter inden for de nyeste teknologier. Vores serviceydelse foregår derfor i tæt samspil med vores tekniske afdelinger, som bidrager med den påkrævede teknologiske indsigt. For at løse opgaverne trækker vi på globale databaser koblet til avancerede visualiseringsværktøjer.

Kombinationen af rå analysekraft og teknologisk indsigt giver mulighed for at afdække virksomhedernes globale og strategiske udfordringer og teknologiske innovationspotentialer – med mulighed for at blive meget specifik inden for et givet teknologifelt som for eksempel nanomaterialer.

 

The amount of data in the world is growing fast, outstripping not just our machines but our imaginations” (Mayer-Schönberger & Cukier: 2013).