Forbedret genanvendelighed af emballageaffald ved brug af plasmateknologi

Alexander  Bardenshtein

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 38.

Forbedret genanvendelighed af emballageaffald ved brug af plasmateknologi

I dag bliver kun ca. 15% af al emballage fra husholdningsaffald genan-endt. Mange emballager indeholder nemlig flere typer plast og andre materialer, der enten er svejst eller limet sammen, og er derfor meget svære at skille ad. På grund af de ringe genanvendelsesmuligheder bliver de fleste emballager med flere lag normalt brændt eller deponeret, hvilket strider imod målet om cirkulær økonomi.

Man skal ikke lede længe for at finde eksempler: en af de mest åbenlyse er mælkekartoner. De består af pap med tynd LDPE-liner (lavdensitetspolyætylen) på begge sider, og deres genbrug som separate materialer kræver fuld adskillelse. Dette kan ikke opnås på noget affaldshåndteringsanlæg i Danmark, og derfor bliver mælkekartonerne sendt til forbrænding med andet ikke-genanvendeligt affald. Fra et cirkulært synspunkt vil fjernelse af LDPE-lagene derfor være af højeste interesse for at kunne genanvende højkvalitetspappen.

I vores projekt "Forbedret genanvendelighed af komplekst plastaffald ved brug af selektiv lav-temperatur plasmateknologi" (2018-2021), støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), benytter vi plasmateknologi til at nedbryde de typer af plastaffald, der i dag ikke kan genbruges. Plasma kan nemlig nedbryde udvalgte plastpolymerer i emballager og dermed efterlade et restprodukt, som kan genanvendes. For eksempel vil plasmabehandling af mælkekartoner nedbryde LDPE-lagene, så der kun er pappen tilbage, som derefter er egnet til genbrug. På Figur 1 kan man se en mælkekarton og et stykke af tilsvarende mælkekarton, der er blevet plasmaætset i få minutter i Plast og Emballages plasmaanlæg.

Billedet viser en mælkekarton med åben top Billedet viser hvordan printet er fjernet fra en mælkekarton ved brug af plasmateknologi

Figur 1. Mælkekarton før (til venstre) og efter (til højre) plasmabearbejdning.

Da farvetryk og LDPE stort set blev fjernet i processen, er materi-alet gjort klar til genanvendelse som papirfibre. I et industrielt processeringsanlæg vil man også kunne gøre brug af de nedbrudte monomerer, der spaltes fra LDPE’en under ætsning, fx til polymerisering til nye plastmaterialer eller konvertering til brændstof. Den største bekymring er som altid angående energi- og tidsforbruget, der skal bruges på sådan en proces. I dette projekt har vi både teoretisk og eksperimentelt vist, at det er muligt at optimere plasma-processen i sådan en grad, at tynde (<100µm) plastfilm kan ætses væk i løbet af få minutter: fx kan hele LDPE-massen af en enkelt mælkekarton blive ætset væk på fire minutter ved at bruge 0,13 kWh el, hvilket svarer til 0,068 Kr. (2017-priser). Dette er økonomisk fordelagtigt, da værdien af den bearbejdede pap er langt højere.

Vores aktiviteter på området er også støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet i rammen af resultatkontrakt B4: "Højværdiplast – genanvendelse og bæredygtig substitution" (2018-2020).


Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her