Har vi naturvidenskabelige kandidater nok?
I takt med at den 4. industrielle revolution gør sit indtog, er teknologidrevet innovation og vækst kommet i centrum. Det betyder, at fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud i mange sektorer, og at kompetencekravene er under markant forandring. Såkaldte STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering og Math) anses som helt centrale, når det kommer til at drive innovationen frem ude i virksomhederne.
Efterspørgslen efter STEM-kandidater har været stigende i de seneste år. Mange virksomheder og brancheorganisationer giver udtryk for, at der er mangel på medarbejdere med STEM-kompetencer, men en ny EU-rapport fra Teknologisk Institut Does the EU need more STEM-graduates peger på, at billedet er betydeligt mere komplekst end som så.
STEM-færdigheder - Hvad er det?
STEM er en samlebetegnelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math. STEM-færdigheder dækker over færdigheder, som understøtter en videnskabelig forståelse af, hvordan verden fungerer i og på tværs af de nævnte områder, såsom:
- Matematisk, videnskabelig og teknologisk indsigt
- Datagenerering og -analyse
- Kritisk tænkning og problemløsning
- Teknologisk opfindsomhed og kreativitet
- Logisk tænkning og praktisk intelligens.
Der er ikke nogen entydig afgrænsning af, hvilke studieretninger, job og sektorer, der kan betegnes som STEM.
Efterspørgsel efter STEM-kompetencer stiger
STEM-kompetencer er afgørende for at kickstarte en jobskabende og videnintensiv vækst på tærsklen til den 4. industrielle revolution. Det afspejler sig også i den stigende efterspørgsel på STEM-kandidater.
Således vurderer Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) i deres årlige Forecasting Skill Demand and Supply, at der frem mod 2025 vil være knap 28 pct. flere ansatte i STEM-job i Danmark, mens stigningen i EU forventes at være på 12 pct.
Den stigende efterspørgsel betyder samtidig, at højtuddannede STEM-medarbejdere nyder godt af forholdsvis høje lønninger og lav ledighed.
Ikke mangel på STEM- kandidater…
Spørger man industrien – både i Danmark og i resten af EU – om der er mangel på STEM-fagfolk, er svaret et rungende ja. Overordnet set viser det sig dog, at den nuværende STEM-arbejdsstyrke faktisk matcher efterspørgslen, selvom der regionalt og i forhold specifikke job er mismatches.
Især inden for IT er der i nogle regioner mangel på højtuddannet arbejdskraft. På den korte og mel- lemlange bane peger fremskrivninger på, at udbuddet af STEM- kandidater også på sigt vil matche efterspørgslen.
…men matchningsproces sen virker ikke optimalt
Derimod tegner der sig et billede af et kvalitativt mismatch i selve matchningsprocessen, som ikke kan løses ved at øge udbuddet af STEM-kandidater.
En væsentlig grund til, at arbejdsgivere oplever det som vanskeligt at rekruttere STEM-kandidater, er, at mange arbejdsgivere i stigende omfang har forventninger om det ’perfekte match’ og ofte har mere eller mindre urealistiske krav i forhold til graden af specialisering og joberfaring til de nyuddannede STEM-kandidater.
Det har medført, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for STEM-kandidater kan være lang på trods af den ellers lave ledighed på området.
Den overordnede dimittendledighed blandt nyuddannede ingeniører og andre med en teknisk- naturvidenskabelig uddannelse i Danmark har således fast ligget på mellem 20 og 30 pct. gennem 2015.
Risikoen er, at nyuddannede STEM-kandidater ender i job med begrænset STEM-indhold. Det er kostbart for samfundet og for den enkelte STEM-kandidat, og der er bestemt plads til forbedringer af matchningsprocesserne på STEM-arbejdsmarkedet.
Mens retorikken i høj grad har handlet om, at der er mangel på STEM-kandidater, skal en stor del af forklaringen findes i selve matchningsprocessen.