Hollandsk innovationsinstitut inspirerer til fremtidens produktion i Danmark

Zachary J. Davis

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 07.

Hybrid manufacturing med Printvalley

Hollandsk innovationsinstitut inspirerer til fremtidens produktion i Danmark

Produktionsmetoderne ændrer sig hastigt i en tid, der er præget af digitalisering. Derfor er det ekstra vigtigt, at danske virksomheder er omstillingsparate. Et samarbejde med det hollandske innovationsinstitut TNO har fokus på netop dét.

Fra 2016 til 2018 arbejder Teknologisk Institut på at etablere samarbejder mellem danske virksomheder og det hollandske innovationsinstitut TNO. Målet er at synliggøre de muligheder, hybrid fremstillingsteknologi byder på.

- Danske virksomheder må omstille sig for fortsat at være konkurrencedygtige i en tid, hvor Industri 4.0 og Internet of Things stormer frem. Virksomhederne kan finde stor inspiration hos TNO, som samarbejder med den hollandske elektronikindustri omkring nye fleksible fremstillingsmetoder – også kaldet ’hybrid manufacturing’. Forståelse for fremtidens produktionsmetoder kan accelerere den danske produktionsindustri, fortæller Zachary J. Davis, faglig leder hos Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologi.

Spar tid og penge
Med ’hybrid manufacturing’ kan du skære ned på tidsforbrug og omkostninger. Teknologien giver dig samtidig mulighed for at arbejde med flere materialer og dele på én gang og er derfor også et værktøj til at udvikle nye produkter.

Læs mere om de teknologier, som TNO råder over

Du tænker sikkert, at din virksomhed skal have en vis størrelse og kapital for at kunne samarbejde med TNO. Sådan behøver det ikke at være. Du kan nemlig søge økonomisk tilskud til samarbejdet.

Er du interesseret i at høre mere om muligheden for et samarbejde med TNO, kan du kontakte Zachary J. Davis på tlf.: 72 20 25 07 eller zjd@teknologisk.dk.

Stærkere europæisk produktionsindustri
Samarbejdsaftalen med TNO er en del af et større nationalt og internationalt samarbejde. Internationalt er de europæiske udviklingshuse Fraunhofer, Tecnalia og VTT med. Målet er at inspirere virksomheder på tværs af landegrænser for at styrke den europæiske fremstillingsindustri.