Hvad skal jeg forlange af overtøj til mine børn?

Vi vil gerne købe det bedste overtøj til vores børn. Det kan dog være svært at vide, hvad det bedste er og når vi samtidig bliver fodret med forskellige lovprisninger om tøj, kan det virke uoverskueligt at skulle købe nyt overtøj til de små. Og det er ikke så underligt, for det at vælge det rigtige tøj er faktisk ikke altid så enkelt. Men der er hjælp at hente med en ny europæisk standard og et nyt klassificeringssystem.

Når vi køber overtøj til vores børn, så er det ofte tøj i den dyre ende. Vi vil gerne sikre os, at de har det godt og komfortabelt i tøjet. Vi er også villige til at betale ekstra for, at tøjet har en ordentlig holdbarhed - og så må det også gerne se godt ud og være smart.

Hvad der er smart og ser godt ud er selvfølgelig en smagssag. Til gengæld kan det være svært at se, om tøjet er komfortabelt for barnet. Der bruges tal om det ene og det andet, fx åndbarhed og vandtæthed, og ofte vil de flest gå efter så højt et tal som muligt, da et højt tal for de fleste vil være lig med et bedre produkt.

Desværre er det ofte lidt mere kompliceret end som så. Som forbruger skal man også være opmærksom på, at det koster noget at gøre tøjet bedre. Man kan hurtigt komme til at købe et produkt, der kan meget mere end det behøver kunne – og det har selvfølgelig indflydelse på prisen.

Du kan også købe "for godt"
De fleste er klar over, at tøj ikke bare skal isolere mest muligt. Tøj til ekstrem kulde bliver alt for varmt, når det ikke er ekstremt koldt (hvilket det sjældent er i Danmark). Men sådan forholder det sig også med en række andre egenskaber.

Der pustets ind i mellem til ilden, når forskellige organisationer laver sammenlignelige test af forskellige produkter. Nogle af disse organisationer vil gerne udpege en ”vinder af testen”. Det siger noget om, at produktet har scoret bedst på en række testparametre, men det siger ikke noget om, hvorvidt det er nødvendigt til produktets brug.

Et eksempel er det der kaldes vandtæthed. Vandtæthed siger noget om, hvor godt et produktet er til at holde vand fx regnvand ude.  I meget udendørs tøj bliver denne egenskab opnået ved at forsyne tekstilet med en membran, der holder væskeformigt vand ude, men lader vanddamp trænge ud fra kroppen. Gode egenskaber, men hvor meget er nødvendigt?

Der sælges tøj, hvor vandtæthed angives som 10 meter eller 1000 cm vandsøjletryk. Det vil sige, at der billedligt talt kan stilles et rør på 10 meters højde, fyldt med vand, oven på tøjet, uden at vandet løber ud gennem tøjet. Det svarer til trykket på bunden af et 10 meter dybt bassin. Så meget skal der ikke til for at holde vandet ude, hos børn der leger i tøsne eller for den sags skyld i en vandpyt.

Et andet eksempel er det, der hedder åndbarhed, altså hvor meget vanddamp (sved) der kan trænge ud gennem tøjet. Der kan ses eksempler på børnetøj med åndbarhed på 5.000 gram vand pr. m2 pr. 24 timer. I praksis betyder dette, hvis vi siger, at et mindre barn ca. har en samlet overflade på 1 m2, at barnet skal indtage tilsvarende mængde væske, 5 liter, for at have glæde af en åndbarhed på 5.000. Selv om barnet ikke går i tøjet i 24 timer, er det mere væske end barnet kan forventes at drikke.

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber tøj?

Termoregulerende egenskaber
Vores tøj har den meget væsentlige funktion at holde os komfortable i varierende vejr. Enkelt sagt føler vi os komfortable, når luften lige over vores hud er mellem 32 og 35 grader, og huden samtidig er tør. Der er en række faktorer ved vores tøj, der har indflydelse på komforten, samlet kaldes de ”termoregulerende egenskaber”.Disse egenskaber er:

• Termisk isolationsevne
• Vanddamptransmission
• Vindtæthed
• Vandtæthed
• Regnskyende evne

Den termiske isolationsevne, er tøjets evne til at holde kroppens varme inden for beklædningen.  Det er vigtigt at være opmærksom på, at kroppen isoleres af den samlede mængde tøj vi bærer: undertøj, mellemlag og overtøj. Den termiske isolationsevne skal tilpasses det aktuelle klima og vil ofte kunne tilpasses yderligere ved at regulere på den samlede mænge af tøj vi bærer. Vi kan tage en trøje af, når det føles for varmt, hvis vi fx har bevæget os meget. Desværre opgives denne egenskab ikke på børnetøj, men det er værd at spørge efter det.

Vanddamptransmissionen udtrykker beklædningens evne til at tranportere vanddamp ud gennem beklædning til den omgivende luft. Det er den egenskab, der bruges til at fjerne sved og holde huden tør. Igen er det vigtigt at gøre sig klart, at det er den samlede mængede af beklædning, der er bestemmende. Undertøj og mellemlag er væsentlige her også. Selv om overtøjet har en stor vanddamptransmission, måske udtrykt som åndbarhed, vil arten af undertøj og mellemlag spille ind.

Bruges der rene bomuldsprodukter under overtøjet, så har fibrene i bomuld den evne, at de opsuger vand. Så selv om overtøjet har en meget god evne til at transportere vanddamp, så kommer det ikke væk fra kroppen. Denne egenskab kan være god til at holde huden tør, når vi ikke er alt for fysisk aktive. Men ved større aktivitet, hvor vi kommer til at svede noget mere, vil det resultere i, at bomuldstøjet føles fugtigt og koldt. I sådanne situationer kan det være fordelagtigt i stedet at bruge beklædning fremstillet af polyester eller polyester/bomuld. Polyester fibrene er bedre til at lede fugt væk fra huden, da de ikke opsuger det i fibrene.

Tøjets evne til at transportere vanddamp er ikke kun afhængig af de tekstiler, beklædningen er fremstillet af. Det er en af årsagerne til, at det er problematisk at udtrykke den evne ved en åndbarhed i gram pr. m2 pr. 24 timer. Det tal, der gives, er kun gældende ved én bestemt situation. Hastigheden og dermed mængden af vandamp, der vil blive transporteret, afhænger af mængden af vanddamp i luften både inden for beklædningen og uden for beklædningen.

Luft der er varm kan indeholde mere vanddamp, end luft der er kold. Det er det, der gør, at vi kan få dug, når temperaturen falder, fordi luften ikke længere kan indeholde alt det vand, der er i den. Mængden af vand i luften udtrykkes ved luftens relative luftfugtighed. 0 % er helt tør luft. 100 % er luft, der ikke kan optage mere vand – derfor falder duggen, når denne overskrides. Men luft ved 20 grader og en relativ luftfugtighed på 50 % vil indeholde mere vand, end luft med en relativ luftfugtighed også på 50 %, men en lavere temperatur fx 5 grader. Det er derfor det kaldes ’relativ’.

Den hastighed og dermed mængde af vand der flyttes, er bestemt af mængden af vand i luften inden for beklædning og mængden af vand i luften udenfor. Jo større forskel, jo hurtigere flyttes vandampen.  Derfor vil et bestemt tal som fx 3.000 g vand pr. m2 pr. 24 timer, kun være rigtigt for bestemte temperaturforskelle og forskelle i relativ luftfugtighed. Stiger temperaturen samt den relative luftfugtighed, vil tallet falde, og omvendt, hvis temperaturen og den relative luftfugtighed falder, vil tallet stige.

Dette kan også bruges til at opnå større tal, ved at bruge nogle gunstige udgangspunkter for beregninger eller det klima, tekstilet er testet ved.

For at komme dette problem til livs, er der udviklet en ny testmetode, hvor tekstilet bliver testet på en membran, der fungerer som en kunstig hud. Ved denne metode undersøges, ved et nøje kontrolleret klima, hvor meget energi, der pr. tidsenhed (målt i Watt), skal tilføres for at holde en temperatur på 35 grader lige under membranen for at kompensere for den vanddamp, der føres væk gennem tekstilet. Ved metoden måles det, vi som mennesker bruger sveden til - nemlig at fjerne overskudsvarme fra vores krop

Derfor er det også denne metode, der er anvendt i en ny europæisk standard for termoregulerende egenskaber ved beklædning. Læs mere om den standard (CEN/TR 16422:2012) under fakta.

Vindtæthed er beklædningens evne til at lade luft passere. Den er vigtig for beklædningens evne til, at vi kan opretholde komforttemperaturen ved huden. Vi kender det vel efterhånden alle i form af den chill-faktor eller det kuldeindeks, der opgives i vejrudsigter. 

Ved lave temperaturer, hvor det blæser, vil vi som mennesker føle det meget koldere end termometret reelt viser. Derfor bør tøj, der skal holde os varme i koldt vejr også være passende vindtæt. Det er straks anderledes en varm sommerdag, hvor en let brise virker afkølende. Det skyldes også, at så kan fordampningen fra huden øges.

Vandtæthed er vigtigt, når det gælder komfort. Høj vandtæthed sikrer, at det er varm luft og ikke koldt vand, der er mellem huden og ydersiden af vores tøj, fx hvis koldt vand rammer os i form af regn. Det kræver nemlig meget mere energi at varme vand op end luft, og hvis vandtætheden ikke er høj nok, risikerer vi at begynde at fryse og bliver ukomfortable, fordi vandet trænger igennem tøjet og vores overskudsvarme ikke altid er nok til at varme det kolde vand op.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er tekstilet, også kaldet metervaren, der skal være tæt. Sømme, nitter og andet i konstruktionen skal også holde tæt. Det kan man sikre ved bl.a. at sømmene er tapede. Det vil sige, at der svejses en vandtæt tape på indersiden af sømmene, som gør dem vandtætte. Problemet som forbruger er, at de ikke altid er synlige, så man må spørge sig for. De tapede sømme kan være vanskelige at få tilstrækkeligt tætte, så det er vigtigt, at disse også er testet – og specielt på udsatte steder som skulder og bagdel.

Beklædning, der kan modstå et vandsøjletryk på 400 cm , vil kunne modstå regn og børns leg i regnvejr. Det er også den værdi, der kræves i den ny europæiske standard. Det er altså ikke nødvendigt at købe tøj, der kan modstå vandsøjletryk på langt mere end de 400 cm.

Regnskyende evne er det yderste lag i beklædningen, der skal være vandskyende. Det skal gøre, at vand fra bl.a. regn ikke suges op i det yderste lag. Det er vigtigt, fordi det vandtætte lag ligger under det yderste lag. Hvis ydersiden suger vand op, vil det bevirke, at vi får et koldt lag vand yderst på tøjet, som igen vil tage kropsvarmen til opvarmning af vandet. Resultatet bliver, at vi kommer til at føle os kolde.

Fakta:
Den nye europæiske standard for termoregulerende egenskaber CEN/TR 16422:2012 har sat et system op, der kan bruges til klassificering af beklædning. For det første kan forbrugerene sikre sig, at vurdering af kravene sker i forhold til værdier, der er opsat ud fra objektive hensyn. Derudover er der taget hensyn til det samlede sæt af egenskaber, der skaber de vilkår ved beklædningen, der gør, at vi kan føle os komfortable.

Et andet vigtigt aspekt er, at der er taget hensyn til, at det er hele beklædningen vi bærer på kroppen, der bør tages i betragtning. Der er således stillet krav til undertøj, mellemlag og overtøj, hvor beklædning til hvert lag kan klassificeres.

Endelig kan tøjet klassificeres til varmt, koldt og meget koldt klima. Inden for hvert klima kan så gives karakterer for acceptabel, god og meget god.