Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Hvem er vi - Årsrapport 2017

Peter Vendelboe Hjortshøj

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 33 33.

Teknologisk Institut - Årsrapport

Hvem er vi - Årsrapport 2017

Årsrapporten 2017 findes alene udgivet online -
læs mere på www.teknologisk.dk/om

Nye test- og udviklingsfaciliteter fastholder industrijobs i Danmark

Teknologisk Institut skaber resultater ved at gennemføre F&U-aktiviteter og kommercielle aktiviteter i form af rådgivning, uddannelse og laboratorieydelser.

En målrettet gennemførelse af de aktiviteter er helt central i Instituttets strategiske udvikling. Siden grundlæggelsen af Instituttet i 1906 har det været Instituttets mission at styrke danske industrivirksomheder i den globale konkurrence, så Danmark kan fastholde og udvikle attraktive industriarbejdspladser.

Teknologisk Instituts bidrag hertil er ved en stærk solid økonomi og de dygtigste specialister at opbygge test- og laboratoriefaciliteter, som rækker ud over den enkelte virksomheds behov, men som kan være samlingspunkt for ny teknologi i Danmark.

Dette giver både små og store virksomheder muligheden for komme med, når teknologien rykker. Udstyr og faciliteter er et væsentligt element i bestræbelserne på at skabe en unik position for instituttet i det danske innovationssystem.

Sammen med to af Danmarks største produktionsvirksomheder og en række SMV’er skal Teknologisk Institut etablere et stort demonstrationslaboratorium inden for industriel anvendelse af metal 3D-print.

I slutningen af 2017 påbegyndte Instituttet opførelsen af en 550 m2 bygning i Taastrup, som bliver en af Europas mest avancerede indeklimalaboratorier. Laboratoriet skal udføre test- og udviklingsopgaver indenfor en lang række områder, fx dimensionering af ventilationssystemer i sports- og svømmehaller, analyse af strømnings- og sikkerhedsforhold i laboratorier samt udvikling af avancerede styringsstrategier for indeklimaforhold.

For at understøtte udviklingen af nye sensorstyrede teknologier og brug af satellitdata i markbruget er der investeret i en ny højteknologisk mejetærsker. Denne gør det muligt løbende at dokumentere udbyttet sammenholdt med GPS-koordinater. Under høsten udtages der automatisk prøver, som efterfølgende bearbejdes, og relevante kvalitetsparametre dokumenteres.

Instituttet har også investeret i højteknologisk, automatiseret Raman-udstyr til spektroskopi, som skal hjælpe Instituttets kunder med at sikre produktkvalitet og udvikling af nye produktegenskaber. Raman udstyret er et stærkt supplement til de nuværende aktiviteter vedrørende identifikation af forureninger og fremmedlegemer i bl.a. produktionsmiljøer og miljøudfordringerne omkring måling og rensning af mikroplast i bl.a. spildevand og drikkevand.

Disse aktiviteter er nogle af mange eksempler på, at Instituttet ved at opbygge en højteknologisk infrastruktur, som danske industrivirksomheder i fællesskab kan trække på, bidrager til fastholdelse af højteknologiske industrikompetencer i Danmark, dels hos os selv, men navnlig hos vores kunder og samarbejdspartnere.

God fornøjelse med læsningen.

Clas Nylandsted Andersen
Bestyrelsesformand

Søren Stjernqvist
Adm. direktør