Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Klimadagsordenen blev til en affalds- og ressourcedagsorden for plast

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Plastaffald

Klimadagsordenen blev til en affalds- og ressourcedagsorden for plast

Leder i magasinet Medlemsinformation, februar 2019

Plast giver anledning til hovedbrud, men burde også give anledning til grundige refleksioner over de muligheder det giver danske virksomheder. En international bevågenhed omkring plast i naturen, mikroplast i havene og klimaændringer har sat fokus på plastaffald som et globalt miljøproblem. Den rigtige genanvendelse af plast kan gøre Danmark 1,6 mia. kr. rigere hvert år. Danmark bør satse på både alternative løsninger til plast – f.eks. baseret på biomasse, og processer, der kan opgradere den indsamlede plast til noget nær nyvarekvalitet.

Der er rigtigt meget plast derude
På verdensplan er der produceret ca. 8,3 mia. tons plast siden plasten begyndte at bliver produceret industrielt og hurtigt vandt indpas i vores hverdag som et noget nær uundværligt materiale. Ud af de samlede 8,3 mia. tons er ca. 2 mia. tons plast stadig i omløb, og hvert år produceres der ca. 300-400 mio. nye tons. Det svarer til ca. 10% af olieproduktionen og 98-99% af al plast er er fossilt baseret. Kun ca. 1 % af al den plast, der nogen sinde er produceret, er blevet genanvendt mere end en gang. Resten er på en eller anden måde røget ud af kredsløbet. Noget er brændt, noget er gravet ned i deponi, noget er havnet i oceanerne og plastens uendelige holdbarhed gør, at den ophobes og ikke forsvinder, selv om man ikke kan se mikroplasten med det blotte øje. På afstand virker det forrykt. Brænder vi olien af i transportsektoren er den tabt for evigt. De eneste der bliver tilbage er et  C02-bidrag til atmosfæren. Bruger vi olien til plastfremstilling bekymrer vi os ikke om genanvendelse, men smider væk og producerer bare nyt plast. Et paradoks, for verden har for længst produceret al den plast vi har brug for – vi kan blot ikke finde ud af at genanvende det. Det er der mange delårsager til. Utilstrækkelig affaldsindsamling i en stor del af verden, for mange plastfraktioner giver besvær med effektivt genbrug osv. Der er mangfoldige undskyldninger, men mon ikke problemet kunne løses hvis den brugte plast repræsenterede en tilstrækkelig høj værdi? Alle er enige om, at tendensen skal vendes radikalt og hurtigt. Industri, vidensinstitutioner, organisationer og politikere er også enige om, at det er afgørende, at der skabes en værdikæde, hvor det kan betale sig at genbruge og genanvende plast – eller reducere anvendelsen af plast og erstatte den med naturlige materialer.   

Mål for genanvendelse
I Danmark forbruges der ca. 340.000 tons plast om året eller ca. 60 kg pr. dansker. Innovationsfonden har fået udarbejdet en ny rapport, som viser, at det økonomiske potentiale i Danmark er op mod 1,6 mia. kr. om året, hvis vi genanvender plast optimalt, men det kræver et helt andet fokus på nye løsninger. Danmark har traditionelt brændt en stor del af sit plastaffald – op mod 57%. Det er en marginalt bedre løsning end deponi, men så er alt det positive også sagt. Sammenlignet med landene omkring os har vi lang vej endnu, og det betyder også, at vi få svært ved at leve op til EU’s krav om mindst 55% genanvendelse af plastemballage i 2025 og 65% I 2035.

Europa-Kommissionen har udarbejdet ”European Strategy for Plastics in a Circular Economy” og Miljøstyrelsen har præsenteret en dansk plaststrategi. Den europæiske strategis overordnede budskab er kravet om genanvendelse af alle plastprodukter, flere indgreb mod engangsprodukter og øget fokus på bioplast. Denne strategi er valgt for at skabe stabile prisstrukturer og forsyningskæder samt at fordoble genanvendelse af plastemballage i 2030. Europa-Kommissionen har lanceret et konkret direktivforslag indeholdende indgreb overfor navngivne engangsprodukter. Et udvidet producentansvar er placeret højt på listen over værktøjer for at realisere strategierne, men det vil kræve omstillinger i den danske plastbranche og store dele af fødevarebranchen. I 2018 blev det vedtaget at udvide returpantsystemet i 2020 til at dække andre typer emballage – fx juice- og saftemballage.

Efter Teknologisk Instituts opfattelse er det dog vigtigt at fastslå, at et forbedret indsamlingssystem og færre tilladte plastfraktioner ikke alene løser problemet med at give den genbrugte plast tilstrækkeligt høje kvalitetsspecifikationer. En kvalitet nær nyvarekvalitet vil mangedoble anvendelsesmulighederne, mindske behovet for nyvareplast og fordoble værdien af genbrugsplast målt i kr. pr. kg. Netop værdiforøgelsen er nøglen til at skabe mere robuste værdikæder, som følge af en større industriel efterspørgsel.

GTS-aktiviteter i nye resultatkontrakter
Uddannelses – og Forskningsministeriet indgår resultatkontrakter med GTS-institutterne om udvikling af teknologiske services til gavn for danske virksomheder. Formålet er at opbygge en infrastruktur af teknologiske serviceydelser målrettet især små og mellemstore virksomheder, som ikke har specialkompetencer til på egen hånd at omsætte forskningstung viden og ny teknologi til processer og produkter. Input fra brugere af teknologiske services og andre interessenter medvirker til at kvalificere aktivitetsforslagene, inden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte tager stilling til udmøntning af midler til nye GTS-aktiviteter. (Vores indsats er beskrevet mere grundigt i den følgende artikel i dette nummer. Ring til os, hvis noget måtte være interessant).

Netop vores aktivitetsplan om højværdiplast er kommet igennem nåleøjet, og skal gennemføres de næste to år. Rationalet for aktiviteten er, at dagens substitutions- og genanvendelsesteknologi er utilstrækkelig til at skabe et højvolumen marked, som er forudsætningen for værdiskabelse - både økonomisk og miljømæssigt. Med indsatsen vil vi ruste danske plastvirksomheder til kommende markedskrav og lovgivning omhandlende plast. Aktivitetsplanen skal udvikle teknologier og strategier for genanvendelse af plast med renere kvalitet og med højere værdi, men også fokusere på at udvikle bæredygtige alternativer i bio- og fiberbaserede materialer. Er der noget nyt i det vil nogen sikkert spørge? Svaret er, at æren som den første producent af fiberbaserede emballageløsninger til fødevarer – uden ”snyd” med plastikmembraner – og med barriereegenskaber som plastfilm, stadig er ledig. Skal æren tilfalde din virksomhed?  

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her