KSO-ordningen - KSO-ordningen ophører

Leon Steen Buhl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 68.

KSO-ordningen - KSO-ordningen ophører

Information til KSO-ordningens medlemmer:

KSO-ordningen ophører den 30. juni 2020

KSO-ordningen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene været garant for at vedvarende energiinstallationer som solvarme-, solcelle- og biobrændselsanlæg bliver udført håndværksmæssigt og teknisk korrekt af ordningens medlemmer.

Men KSO-ordningen har gennem de senere år tabt en del medlemmer og aktivitetsniveauet har af flere årsager været dalende. En væsentlig årsag er, at Energistyrelsen har etableret VE-godkendelsesordningen, der er den officielle danske ordning på området, som derfor i vidt omfang har taget over fra KSO-ordningen. Styregruppen bag KSO-ordningen og sekretariatet på Teknologisk Institut har derfor i enighed set sig nødsaget til at beslutte, at KSO-ordningen ikke skal fortsætte. KSO-ordningen ophører derfor pr. 30. juni 2020.

 

Hvad så fremadrettet?

Selvom KSO-ordningen ikke kan fortsætte, så er der ønske om at videreføre manualer, nyhedsbreve, kurser, firmaliste og så vidt muligt også KSO-certifikater i en periode. Derfor har KSO-sekretariatet været i dialog med TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er indstillet på at videreføre de nævnte elementer i regi af sektionen VE-installatør, der er TEKNIQ Arbejdsgivernes sektion for virksomheder, der arbejder med VE-teknologier som varmepumper, solvarme-, solcelle- og biobrændselsanlæg.

Det er aftalt med TEKNIQ Arbejdsgiverne, at KSO-ordningens medlemmer – hvis de ønsker det - kan overføres som medlemmer i sektionen VE-installatør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne og derved bevare KSO-certifikatet i periode. TEKNIQ Arbejdsgiverne vil ikke have mulighed for at udstede KSO-certifikater, men for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne vil firmalisten over KSO-certificerede blive videreført på TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside frem til certifikaterne udløber.

KSO-ordningens hjemmeside med KSO-medlemmer vil være aktiv uden opdateringer frem til den 31. december 2020, hvilket betyder, at eksisterende gyldige certifikater i firmaer på hjemmesiden vil kunne anvendes i denne periode. Den 31. december 2020 vil hjemmesiden blive lukket og kun certifikater overført til VE-installatør vil herefter være gyldige.

 

Hvad er VE-godkendelsesordningen?

Energistyrelsens VE-godkendelsesordning er frivillig og gælder for virksomheder, der installerer små, vedvarende energianlæg inden for teknologierne varmepumpe, solvarme, biovarme eller solceller. Det er muligt at blive godkendt inden for flere teknologier.

En virksomhed kan opnå godkendelse som VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed.

Forskellen er, at VE-installatørvirksomheder er autoriserede el- eller VVS-installatører og derfor er i stand til at udføre hele installationsprojektet, hvorimod VE-montørvirksomhederne ikke kan udføre de arbejder, hvortil der kræves autorisation.

 

Hvordan bliver virksomheden VE-godkendt?

VE-installatørvirksomheder og VE-montørvirksomheder skal have ansat en VE-uddannet medarbejder. For at deltage på en VE-uddannelse skal man have mindst to års erhvervserfaring og en relevant erhvervsuddannelse.

Virksomheder kan godkendes til følgende fire teknologier: Biomassekedler og -ovne, solcelleanlæg, solvarmeanlæg samt varmepumper m.v.

Virksomheder skal desuden have et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt og auditeret af en kontrolinstans for at opnå VE-godkendelse. Dette system kan være et SKS- eller KS-system med en mindre tilpasning eller være baseret på ISO 9001.

 

Opkvalificeringskurser - hvor og hvornår?

TEKNIQ Arbejdsgiverne har indgået en aftale med erhvervsakademierne i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Akademierne i Danmarks fire største byer skal udbyde merituddannelser for hver af de fire VE-teknologier. TEKNIQ Arbejdsgiverne har desuden en aftale med Teknologisk Institut om gennemførelse af tilsvarende uddannelser.

Nærmere oplysninger om merituddannelserne kan findes på efterfølgende link:

 

Hvordan overføres jeg rent praktisk til VE-installatøren?

Alle medlemmer af KSO-ordningen vil modtage en mail fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, med tilbud om medlemskab af VE-installatør. Medlemmer af VE-installatør vil blive tilbudt at optræde på den liste over KSO-certificerede virksomheder, som vil blive videreført på TEKNIK Arbejdsgivernes hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Leon Steen Buhl på tlf. 72 20 24 68 eller mail lsb@teknologisk.dk.