Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Beton vil rime på bæredygtighed

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Beton vil rime på bæredygtighed

Beton vil rime på bæredygtighed

2 min.

At bygge bæredygtigt handler i høj grad om, hvilke valg der træffes i en byggeproces, fx i forhold til valg af byggematerialer. Når det gælder beton, er der varierende opfattelser af materialets bæredygtighedsprofil og de gode historier mangler at blive fortalt. Det gør Dansk Beton nu noget ved med assistance fra Teknologisk Institut.

I en kortlægning, finansieret af Brancheforeningen Dansk Beton, og foretaget af Teknologisk Institut og Rambøll, stilles der skarpt på bæredygtig optimering af beton og betonkonstruktioner. Kortlægningen er baseret på interviews med byggebranchen.

Dorthe Mathiesen er centerchef på Teknologisk Institut, og hun har deltaget i kortlægningsarbejdet. På Teknologisk Institut bliver der løbende arbejdet på at udvikle beton som byggemateriale i en mere bæredygtig retning, og Dorthe Mathiesen kender godt til betons image i byggebranchen.

Vi er klar over, at beton typisk opfattes som et ”tungt” materiale i forhold til miljøaftrykket. Men faktum er, at der er mange muligheder for at optimere bæredygtigheden af beton og betonkonstruktioner, som fx ved optimering af betonsammensætningen, ved anvendelse af nye typer af cement og ved mere nuanceret anvendelse af forskellige betontyper svarende til funktionskravene for det enkelte bygværk”, siger Dorthe Mathiesen.


Arkitekterne skal overbevises

Blandt arkitekter viser kortlægningen, at der er en tendens til, at den sociale del af bæredygtighedsbegrebet vinder frem.

Arkitekterne peger blandt andet på, at de gerne vil det ”ærlige udtryk” og derfor vælger materialer som fx træ og murværk, for at fremme variation og taktilitet i overfladen. De traditionelle betonelementer pakkes ind i andre materialer og arkitekterne udtrykker, at det er svært at realisere betonen til mennesket og skabe en god brugeroplevelse. Det synes vi er ærgerligt, men heldigvis peger kortlægningen også på, at der er et ønske om at gøre op med den tankegang”, siger Dorthe Mathiesen.

Kortlægningen viser også, at beton er kendt for at have god holdbarhed og lang levetid. I fremtiden bliver det dog ifølge Dorthe Mathiesen ligeså vigtigt, at æstetikken er langtidsholdbar.

Arkitekterne fremhæver, at jo længere en bygning anvendes og bevares, desto større er den samfundsmæssige gevinst. Derfor er beton et materiale der er kommet for at blive. Nu handler det om at bæredygtighedsoptimere betonen, ændre branchens – og til dels befolkningens – opfattelse af beton og vise, hvad materialet faktisk kan – også når det gælder æstetik”, siger Dorthe Mathiesen.
 



Grønt skal det være

På Teknologisk Institut har konceptet ”grøn beton” været en aktiv del af udviklingsaktiviteterne gennem en årrække.

Grøn beton har været et begreb i branchen siden slutningen af 1990’erne. Vi arbejder blandt andet med udvikling af betoner, der anvender alternative bindermaterialer til at reducere cementindholdet i betonen og dermed betonens samlede miljøpåvirkning”, siger Dorthe Mathiesen.


Vil du vide mere?

Teknologisk Institut udbyder en række spændende kurser inden for beton: