Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Folk, der sidder i en sofa og taler.

Design Sprint - Fra idé til færdigt koncept på 5 dage

Med et Design Sprint-forløb får I et fuldt faciliteret udviklingsforløb med afsæt i et konkret projekt hos jer. I får et praktisk framework til at skabe hurtige og træfsikre resultater ved at udvikle, teste og validere jeres ideer på en systematisk og feedback-baseret måde.Målet med forløbet er at bygge størst mulig værdi for jeres kunder ind i det udviklede produkt eller koncept og dermed opnå større træfsikkerhed i markedet.

Udbytte

  • Fra idé til færdigt koncept på blot 5 dage: I ser jeres ideer komme fra post-its og mødereferater og ud i virkeligheden - og ser, om de består testen i mødet med potentielle kunder.
  • Større træfsikkerhed i markedet: I får en proces til hurtigt at teste og validere jeres ideer – og spotte de forkerte løsninger, inden I når for langt ind i udviklingsprocessen. Vi sørger for, at I får fokus jeres kunder eller brugeres reelle udfordringer, så I undgår at udvikle noget, der ikke løser det rigtige problem.
  • Praktisk træning i brug af Sprint-metoden og Design Thinking-værktøjskassen på et konkret udviklingsprojekt.
  • Handlingsplan for det videre arbejde og beskrivelse af jeres foretrukne metoder: I får en samlet værktøjskasse med metoder til at arbejde systematisk med ny viden og nye løsninger, når I skal i mål med jeres udviklingsprojekter. Vi sammenholder og bearbejder metoderne, så de passer ind i arbejdet hos jer.

Indhold og form - Faciliteret udviklingsforløb

Forud for et Design Sprint-forløb afholder vi et kick off-møde med jeres udvalgte team og eventuelle nøglepersoner fra jeres arbejdsplads. Her hjælper vi jer med at udvælge et relevant udviklingsprojekt, som I skal arbejde med som case og løse på forløbet.

Selve Design Sprint-forløbet vil typisk strække sig over fem dage, hvor I arbejder hands-on med jeres case, lærer værktøjerne og mindsettet bag Design Thinking og kommer gennem alle faserne i Sprint-metoden. Gennem hele forløbet bevæger I jer frem og tilbage i en læringsproces, indtil det ønskede resultat er opnået.

Når forløbet er afsluttet, står I med en prototype til jeres case, som er valideret af kunden/brugeren.

I kommer igennem følgende faser:

Design Sprint-model

Vi fører jer trygt og sikkert igennem hele forløbet og giver jer hands-on erfaring med metoder til systematisk idéudvikling. Målet her og nu er at styrke teamets innovative mindset og kompetencer ved at tilføre nye redskaber og metoder.

Deltagerprofil

Et Design Sprint-forløb henvender sig til projekt- eller udviklingsteams (på op til 10 personer) i både store og mindre virksomheder og offentlige organisationer. Teamet kan bestå af produktudviklere, forretningsudviklere, projektledere, softwareudviklere, ledere og konsulenter, der skal omsætte behov hos brugerne til konkrete, brugervenlige produkter, services, koncepter og løsninger.

Jeres projekt

Det er vores erfaring, at jeres udvalgte case gerne skal være i en så tidlig fase, at I kan arbejde målrettet med idéudviklingen og ikke allerede har udtænkt ét eller flere løsningsforslag. Det giver den bedste læring og forudsætning for at arbejde i dybden med alle faserne.

Metoden

Design Sprint-forløbet tager udgangspunkt i Design Thinking-værktøjskassen som overordnet ramme og helt konkret Sprint-metoden. Vi tilpasser metoden og forløbet, så den passer til netop jeres virksomhed eller organisation.

Et Design Sprint-forløb er et stærkt framework til udvikling og verificering af ideer i forbindelse med både produktudvikling, procesoptimering, forbedring af produktionslinjer, strategiudvikling, konceptudvikling og serviceudvikling.

Uddan jeres egne Sprint facilitatorer

Som supplement til det fuldt faciliterede Design Sprint-forløb kan I vælge at uddanne én eller flere af jeres medarbejdere som Sprint facilitatorer, der fremover kan styrke jeres projekter med nye kompetencer inden for idéudvikling og innovation.

Med en eller flere interne Sprint facilitatorer kan I udbrede arbejdsformen til andre udviklingsteams og integrere Design Sprint-metoden i jeres eksisterende arbejdsform og projektmodel. På den måde får I en systematisk ramme for, hvordan I som virksomhed fremadrettet kan vægte, udvikle og validere ideer – en gevinst for hele organisationen.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser