Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Fokuser på dit kropssprog og styrk din gennemslagskraft

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Fokuser på dit kropssprog

Fokuser på dit kropssprog og styrk din gennemslagskraft

3 min.

Selv uden at sige et ord kommunikerer vi, eksempelvis ved uoverensstemmelser. Vores krop viser tydelige tegn på, hvad vi mener. Tænk fx over hvor tit du har tolket på andres ansigtsmimik eller holdning, uden at de har sagt et ord?

Ifølge professor Albert Mehrabian, manden bag 7-38-55 %-reglen, er én af grundstenene i forskningen i interpersonel kommunikation. De fordeler sig: 

  • 7% Ord (det du siger)
  • 38% Betoning (måden du siger det på)
  • 55% Kropssprog (Nonverbal kommunikation)

Ovenstående er fordelling af de tre elementer der indgår i en uoverensstemmelse. 

Kropssprog

Ved uoverensstemmelse udgør kropssproget jf. overstående 55% af totalkommunikationen. Kropssproget defineres inden for følgende:

  1. Holdningen: Din holdning er vigtig både for dig selv og for dem, du taler til. Hold ryggen rank uden at overdrive naturligvis. Lad være at strække din hals, det ser mærkeligt ud og er særdeles dårligt for stemmen. De fleste mennesker strækker halsen lidt. Giv derfor et modtræk ved at lave lang nakke. En holdning med rank ryg og løftet hoved signalerer jeg er ok, og du er ok. Vær centreret og stå med begge fødder solidt plantet på gulvet! Undgå at spænde i musklerne og stå uroligt og trippende, men bevæg dig roligt rundt i rummet.
  2. Fagter: Understreg det du siger ved at bruge hænderne og bruge bevægelser med armene. Tænk over hvor meget man kan udtrykke med hænderne: Fx de foldede hænder, den knyttede næve, de åbne hænder osv. Lav kun bevægelser og fagter, når der er grund til det og det falder dig naturligt. Harmoni mellem krop og ordet er en forudsætning for, at man bliver taget alvorligt. Alt for indstuderet kropssprog virker let latterligt og utroværdigt.
  3. Ansigtsmimik: Ansigtsmimikken skal ligesom resten af kroppen justeres, alt efter hvad indholdet er. Hvis du smiler meget eller griner, eksempelvis af generthed, i et seriøst afsnit, signalerer du, at du ikke selv tager indholdet alvorligt, og så er det naturligt at stille sig selv det klassiske spørgsmål: Hvordan skal andre så tage dig alvorligt? Smil kun når det passer til lige den sætning eller det afsnit, du er i gang med. Hold øjenkontakt dels når du selv siger noget og specielt når du lytter. Hold også øjenkontakten i det den anden søger dine øjne. Omvendt skal du undgå at nedstirre. Undgå også at øjnene farer rundt og at blinke hurtigt.

Mange kender fornemmelsen af at begynde at ryste lidt, hvis man er nervøs eller at stemmen begynder at dirre en smule og nogle har måske oplevet at blive lidt svimmel eller tør i halsen. De kropslige reaktioner er også en del af vores tilstand og måden de håndteres på, har stor betydning for vores gennemslagskraft.
 


Betoning

Betoningen udgør 38% af totalkommunikationen ved uoverensstemmelser. I betoning ligger:

  1. Stemmestyrke: Stemmestyrke skal tilpasses rummets størrelse og afstanden til den anden/de andre deltagere. Taler du for lavt eller højt, forstyrrer det dit budskab og kan ovenikøbet lamme den anden part. Hvis du taler for lavt, bliver koncentrationsevnen kun brugt på at høre efter ordene, du siger, og altså ikke indholdet af dem. Taler du for højt, bedøver du de andre, og nogle vil ligefrem blive skræmte af den voldsomme volumen. Stemmestyrken skal varieres igennem hele taleforløbet. Ved at skabe variation bliver det sagte mere interessant at høre på, og logikken i teksten eller fortællingen bliver lettere at opfange både for fortælleren og tilhørerne.
  2. Talehastighed: Talehastigheden har betydning for forståelsen. Hvis du taler for hurtigt, bliver andre tilstedeværende utrygge. De skal bruge for mange kræfter på at følge med i det, du siger. Taler du meget langsomt hele vejen igennem, signalerer du, at du ikke regner med, at de andre forstår, hvad du taler om. Det kan også have en anden effekt: Ved at dvæle for meget ved ordene risikerer du, at de andre deltagere i mødet falder fra. Det sker, når der ikke bliver fraseret levende og musikalsk.
  3. Pauser: Pauser er gode for dynamikken i møder. Ofte fremmer det aktiviteten hos deltagerne, hvis den ledende holder pauser. Hvis du har stillet spørgsmål, som ikke er blevet besvaret tilfredsstillende, bør du holde en pause. De fleste mennesker er så ”høflige”, at de begynder at tale, hvis der er pinlig tavshed. Du kan komme langt ved bare at tie stille. Pauser kan også bruges til at betone ord. Hvis der holdes en lille pause før og eventuelt efter et ord, vil det fremhæves.  Ophold midt i ord kan også understrege ordets betydning.
  4. Udtalen: Udtalen bør der ligeledes være opmærksomhed på, når der kommunikeres. Det giver autoritet at have fat om ordene. Det virker arrogant ikke at udtale ordene ordentligt. Dog skal der udvises varsomhed omkring overdreven udtale. Status mistes, da det virker kunstigt at overartikulere, og det skaber ofte en utilsigtet distance. Der vil ydermere ske det samme som ved heftig brug af betoninger og utilpasset stemmestyrke: Den anden part bedøves af talestrømmen. Udtalen har naturligvis også en vis betydning for, at meningen af det sagte overhovedet kan opfattes.

Tal klart og tydeligt og med en hastighed og volumen, der passer til rummet og situationen. Leg med stemmestyrken alt efter om det er noget alvorligt, hemmeligt eller måske humoristisk du skal fortælle. Hold pauser ind imellem og lad stemmen lyde som sød musik! Undgå at mumle, råbe og tale for hurtigt.


Ord

Alene med dit ordvalg kan du påvirke folk positivt eller negativt – og afkræfte eller bekræfte deres selvopfattelse. Vær opmærksom på at ord aldrig er neutrale, men at de vækker forskellige følelser.


Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut afholder vi et bredt udvalg inden for præsentation og gennemslagskraft:

Kilde: Professor Albert Mehrabian