Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Nyt
1 dags gå-hjem-møde

Gå-hjem-møde: Robotkode i skyen

Hvordan kan avancerede værktøjer, som for eksempel baneplanlægning til dispensering, gøres tilgængelige for selv små aktører i fremstillingsindustrien gennem en online service?

En af de største udfordringer ved at udbrede fleksible robotter i industrien er at gøre avanceret funktionalitet let tilgængelige for brugerne. Det kan blandt andet gøres ved at lægge avancerede beregninger, som for eksempel baneplanlægning, op i skyen, så brugeren får nemmere adgang til ny og øget funktionalitet, der kan anvendes direkte i produktionen.

På gå-hjem-mødet den 13. december hos Teknologisk Institut præsenteres og diskuteres resultaterne fra projektet "Cloud Services til Fleksible Robotter", som Teknologisk Institut har gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet og virksomhederne Purifi Transducer Technology, Technicon og HappTec. Projektet er bevilget af Innovationsnetværket RoboCluster.

Formålet med projektet er at reducere omkostningerne forbundet med omstilling af fleksibelt robot- og automationsudstyr til nye produkter i en produktion med små seriestørrelser. Projektet vil demonstrere muligheden for at udnytte den nyeste cloud-teknologi til at assistere med programmering af robot- og automationsudstyr, så det er rentabelt for SMV-segmentet. Der tages udgangspunkt i dispensering af lim, som er hyppigt anvendt i slutmontage og i vid udstrækning foretages manuelt i dag.

Projektresultaterne er de første skridt mod at kunne lægge stadig flere beregningstunge, og/eller investeringskrævende teknologier op i skyen, og vil umiddelbart kunne bruges til baneplanlægning, der ikke er udviklet specifikt til dispensering. Det kan for eksempel være polering, svejsning, afgratning mv.

På gå-hjem-mødet vil deltagerne få mulighed for at komme med deres idéer med henblik på at kunne idégenerere og evt. fremtidigt udvikle flere tjenester i kommende projekter.

Målgruppe

Arrangementet henvender sig til systemintegratorer og slutbrugere fra industrien.

Praktisk information

Tidspunkt: Torsdag den 13. december 2018 klokken 15.00-17.00

Sted: Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense M

Tilmelding: Det er gratis at deltage i arrangementet, men det kræver tilmelding. Tilmeld dig her på siden.

Foreløbigt program

  • Velkomst og introduktion til eftermiddagens program
  • Præsentation af projekt ’Cloud Computing til fleksible robotter’ og resultaterne herfra
  • Automationsmoduler med tilhørende cloud services
  • Limning i højtalerproduktion vha. cloud services
  • Fælles diskussion: Muligheder og udfordringer ved fleksible robotter og cloud services
  • Networking og demonstration af baneplanlægning ved dispensering af lim

BEMÆRK: Der vil blive taget fotos/video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser