Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
72369 - HjerneDagen 2017

HjerneDagen 2017

Den nyeste viden om hjernen serveret direkte til dig på en intensiv dag. Konferencen er for ledere og medarbejdere, der vil have indblik i den nyeste hjerneforskning samt inspiration til at udvikle sig selv og sit team på hjernens præmisser.

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 11 besvarelser

Få hjernen på hjernen!

Styrk din hjerne og få direkte glæde af at neurovidenskaben udvikler sig med raketfart i disse år. For 8. år i træk afholder vi den årligt tilbagevendende konference, hvor landets førende eksperter præsenterer den nyeste viden om hjernen, konkrete redskaber til at forbedre hjernens ydeevne og inspiration til at skabe forandringer.

Årets tema er læringsstrategier. Hjernen vil faktisk gerne hjælpe os med at lære og med at blive mere effektive og, men det er vigtigt at vi gør det på hjernens præmisser. Hør, hvad hjerneforskerens nye forsøg har vist om læringsstrategier og få et indblik i hjernesmart ledelse. Få konkrete værktøjer til at arbejde med overblik og husketeknikker og bliv introduceret til begrebet nudging – et værktøj der hjælper os til at gøre det vi faktisk gerne vil.

Skab nye neuroner og hjernemæssige netværk. Deltag på denne inspirerende konference hvor ny viden om hjernen er på dagsordenen til glæde for dig. Ved at deltage på konferencen tager du et afgørende skridt i retning af at forstå, udvikle og vedligeholde et af dine vigtigste arbejdsredskaber. Vi garanterer tankevækkende ny viden og inspiration til ny adfærd.

Sammenlagt en helt fantastisk dag! En vitaminindsprøjtning til hverdagen, som vi jo i øvrigt elsker :-)!
Christina Winther, GEUS

Udbytte

  • Den nyeste viden om hjernen, dens udvikling og vedligeholdelse
  • Oplev Danmarks pt. førende hjerneeksperter
  • Styrket forståelse af hvilket potentiale hjernen har
  • Inspiration til at arbejde og lære på hjernens præmisser

Jeg roser det høje faglige niveau – den gode balance og flow”.
Annette Risdahl, Novo Nordisk

Anette Prehn
Anette Prehn (1975) er sociolog, prisvindende underviser og hjerneformidler. Hun står bl.a. bag bestseller-bogserien HJERNESMART og er desuden fast ekspert på Go’ Morgen Danmark. For ca. 10 år siden opdagede Anette Prehn, at hjernen følger bestemte spilleregler, men at stort set ingen kender dem. Det har hun sat sig for at gøre noget ved! Anette Prehn evner at forklare svære ting på måder, der let kan forstås, huskes og gøre gavn i hverdagen.
Peter Lund Madsen
Peter er vært på Hjernekassen på P1 og uddannet læge, dr. med. Hans speciale er hjernens funktion, psykiatri og sindslidelser. Han er nu ved at uddanne sig til speciallæge inden for psykiatri og har også skrevet en række artikler og bøger, grundvidenskabelige som populærvidenskabelige. Peter har i samarbejde med sin bror Anders Lund Madsen lavet flere teaterforestillinger, ligesom han har medvirket som vært i adskillelige tv-programmer på DR. Peter har modtaget Mogens Fog Prisen 1990, Niels A. Lassen Prisen 2002, Rosenkjærprisen 2005 og Modersmål-Prisen 2006.
Mettelene Jellinggaard
Mettelene har som rådgiver praktisk erfaring med organisationsudvikling, strategi eksekvering og samarbejde med et adfærdspsykologisk perspektiv. Mettelene har bl.a.deltaget i et 3-årigt projekt støttet af Forebyggelsesfonden med fokus på Nudge i Ældre- Handicapforvaltnigen i Odense Kommune og er certificeret i Behavioral Economics fra Coursera/Duke University/Prof. Dan Ariely, 2013. Mettelene har sammen med Alexandra Krautwald i 2016 udgivet bogen ”Oplagt – at lede adfærd”.
Mads Brøbech
Mads er en af Danmarks “rising stars” indenfor læring og hjernen. Hans passion for dette emne skinner igennem i hans måde at undervise på, som er både engagerende og provokerende. Han er uddannet cand.merc. og har siden 2009 hjulpet specialister i at lære hurtigere og smartere. Mads er desuden er certificeret hos Tony Buzan.
Troels W. Kjær
Troels er overlæge, professor og hjerneforsker på Roskilde Universitetshospitial og eks¬tern lektor ved Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet på Neurofysiologisk klinik på Rigshospitalet og er bl.a. kendt fra tv-programmerne ”Viden om”, ”Ha’ Det Godt” og ”Praxis”. Til daglig forsker Troels i hjernens mysterier med scanninger, magnetiske hjernestop og indopererede elektroder. Troels er en vidunderlig formidler, og er i stand til at fortælle om hjernens komplekse forunderligheder på en måde så alle forstår det.

Rabatmuligheder

Ved tre eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnår I 10 % rabat. Rabatter kan ikke kombineres.

Afbestillingsbetingelser

Afbestilling skal ske skriftligt. Ved afbestilling indtil 14 dage før afholdelsen betales 15 % af konferenceafgiften. Fra dette tidspunkt betales det fulde beløb. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Konferenceprogram
  • Indtjekning med kaffe
  • Indledning ved dirigenten, Troels Kjær, overlæge og hjerneforsker, Roskilde Universitets Hospital
  • Hjernens enorme potentiale

    Troels W. Kjær, overlæge og hjerneforsker, Roskilde Sygehus

    Hvordan husker og lærer hjernen? Og fortsætter hjernen med at lære gennem hele livet eller aftager læringen? I sin nye bog ”Hjernestarter” forklarer Troels W. Kjær, hvordan man kan træne sin hjerne til at gå fra første til sjette gear. Det gør han blandt andet ved at introducere flere teknikker og redskaber til, hvordan man kan blive bedre til at lære nye ting – uanset alder. Få den nyeste forskning om læring serveret af én af Danmarks førende hjerneforskere og kom hjem med et par konkrete tips til at få hjernen op i sjette gear.

  • Pause
  • Nudging – et ”hjerneredskab” der hjælper os med at gøre det rigtige

    Mettelene Jellinggaard, Composing A/S

    Nudge er et nyt begreb, som på kort tid har fået stor gennemslagskraft, fordi det er en nem måde, hvorpå man kan påvirke os som mennesker til at træffe et bestemt valg. Nudge betyder på dansk ’puf’ og kan kort forklares som ’et lille kærligt puf’, som hjælp til at gøre det rigtige fordi vores handlinger ikke altid stemmer overens med vores holdninger. Nudging er indirekte kommunikation, der med små virkemidler skaber omtanke og mere af den adfærd, som vi gerne vil have.

  • Frokost - hjernemad der skærper de små grå
  • Disruptive learning

    Mads Brøbech, Direktør og Ejer, Apprehendo

    Ingen læringsstrategier eller planer vil lykkes, hvis vi ikke forstår, hvordan den enkelte hjerne fungerer. Fra det udgangspunkt kan vi accelerere vores læring gennem fokuseret og smarte tilgange til det at lære både individuelt og i grupper. For at blive ekspert har vi længe hørt, at der skal 10.000 timer til, men det er faktisk muligt, at blive rigtig god på langt kortere tid med en smart, struktureret og fokuseret indsats på de områder, som kan løfte medarbejderen mest. Få konkrete råd til hvordan vi sikrer mere effektiv vidensoverførsel fra specialister til generalister og få en grundlæggende forståelse af at “lære at lære”, som kan bruges overalt i din organisation.

  • Pause
  • Hjernesmart vaneændring
    Hjernesmart ledelse

    Anette Prehn, Sociolog og hjerneforsker, CENTRE FOR BRAIN-BASED LEADERSHIP AND LEARNING

    Hjernen følger bestemte spilleregler. Kender du ikke dem, bliver hjernen let til en modspiller, og dit forsøg på vaneændring bliver formentlig ”op ad bakke”. På levende og provokerende vis belyser Anette Prehn, hvor hjerneklodset vi ofte går til vaneændring – og hvordan vi får hjernen til at spille med. Du bliver klogere på neuroplasticitet i praksis, kontekstens betydning og dine eksisterende vaners værdi. Og så bliver du inviteret til stille og roligt at styrke de meningsfulde stier i hjernen (fremfor at hoppe på rigide dogmer om, hvor længe en vaneændring tager, og hvordan den præcis skal forløbe).

  • Kort pause (gå en rask lille tur, spis lidt sødt, grin med din medkursist – det gavner)
  • Hjernen, arbejdet, stressen og glæden

    Peter Lund Madsen, Hjerneforsker, NK Music

    Hvad er intelligens - og er der 7 af dem? Bliver vi klogere eller dummere med alderen? Hvorfor bliver vi trætte i hovedet af at tænke os om? Hvad sker der i nervesystemet, når vi bliver stressede? Hvor i hjernen sidder arbejdsglæden og hvorfor er arbejdsglæden den vigtigste glæde vi har? Alle disse spørgsmål og mange andre får du svar på, når Danmarks hjerneguru med sædvanlig humor, spidsfindighed og viden sætter skarp på hvordan arbejdslivet og hjernen bedst forenes.

  • Afslutning på konferencen
Vis hele programmet
Har du faglige spørgsmål til konferencen så kontakt
Andre kurser