Hvordan reagerer du i konflikter?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Aggression, submission og assertion - tre kommunikative og adfærdsmæssige retninger

Hvordan reagerer du i konflikter?

Aggression, submission og assertion - tre kommunikative og adfærdsmæssige retninger.

I omgangen med andre mennesker kan vi lægge altafgørende vægt på vore egne meninger og rettigheder og tilsidesætte de andres. Det fører til en aggressiv adfærd.

Vi kan også gøre det modsatte: Udelukkende respektere de andres synspunkter og rettigheder - på bekostning af vore egne. Dette adfærdsmønster kaldes submission.

Men vi kan også vælge en tredje handlemåde: Assertion. Den indebærer, at vi søger at fastholde både vore egne og de andres rettigheder.

Hvad er aggression?

En aggressiv handlemåde betyder at være udfordrende og angribende. Den aggressive udtrykker sine følelser og tanker på en måde, der krænker den anden person og dennes rettigheder. Uenighed og konflikt opfattes som en personlig magtkamp. Hvis det kniber med saglige argumenter, gælder det om at finde den andens sårbare punkter og bruge dem til at bekæmpe ”modstanderen”. Det sker ved at angribe, ydmyge, nedværdige eller "overmande" modstanderen, så han/hun får sværere ved at udtrykke sig og forsvare sine rettigheder. Aggressivitet kan også bestå i, at man optræder anmassende, arrogant, bebrejdende, beskyldende, hævngerrig, manipulerende, provokerende osv.

Formlen for den aggressive stil er: "Dette er, hvad jeg mener, føler og ønsker. Hvad du mener, føler og ønsker er ligegyldigt, for i forhold til mig er du simpelthen ubetydelig!"

Hvad er submission (passivitet)?

At være submissiv betyder at give efter, underkaste sig andres vilje og undertrykke sig selv. Den submissive vil strække sig langt for at undgå enhver form for konflikt - også selv om det står klart, at konflikten er reel, og at freden kun er tilsyneladende. Det kan gøres på mange måder. Det enkleste er at være passiv, holde mund og give de andre ret. Andre, submissive handlemåder består i at vise sig afhængig, hæmmet, hjælpeløs, magtesløs, selvfornægtende, udsættende, undvigende osv. Den submissive frafalder sine egne rettigheder, undlader at udtrykke ærlige tanker og følelser eller udtrykker dem på en undskyldende og selvudslettende måde, der lægger op til, at andre kan se bort fra eller bevidst krænke personens rettigheder.

Formlen for den submissive stil er: "Hvad jeg mener, føler og ønsker, skal du ikke tage dig af - det betyder nemlig ikke noget, for i forhold til dig er jeg ganske betydningsløs."

Hvad er assertion?

At være assertiv betyder egentlig at stå ved sig selv. Det indebærer respekt for egne følelser, meninger og behov og mod til at udtrykke dem klart. Den assertive føler selvfølgelig også frygt i konfliktsituationer, men lader sig ikke styre af sin frygt. Ved at udtrykke sig klart, men uden at blive krævende og anmassende, tydeliggør den assertive, hvad uoverensstemmelsen handler om og lægger dermed op til en ligeværdig samtale om, hvordan den kan håndteres. Den assertive fastholder sine rettigheder, men viser også respekt for og hensyn til den andens rettigheder. Han/hun giver udtryk for sine tanker, følelser og ønsker på en ærlig, ligefrem og for situationen passende måde, men tilkendegiver samtidig også andre personers holdning og tanker. Assertion forudsætter dermed empati, dvs. evne til at sætte sig ind i den andens opfattelse af situationen. Der er nemlig altid behov for vilje og evne til at indleve sig i den andens baggrund og tankegang, hvis vi skal undgå at krænke personen. Den assertive handlemåde kan også betegnes som accepterende, besluttende, direkte, handlekraftig, risikovillig, spontan, tilgivende, osv.

Formlen for den assertive stil er: "Dette er, hvad jeg mener, føler og ønsker. Sådan opfatter jeg situationen. Men hvordan du ser situationen, og hvad du mener, føler og ønsker har naturligvis lige så stor berettigelse".
Aggression, submission og assertion - tre kommunikative og adfærdsmæssige retninger

Personlige rettigheder

Assertion bygger på ideen om, at alle mennesker er ligeværdige. Denne tankegang er almindeligt accepteret i vores kultur. Alligevel kan det være svært at finde og fastholde ligeværdigheden i den praktiske hverdag, fordi vi i mange henseender er meget forskellige. Det gælder fx alder, udseende, begavelse, uddannelse, position, talenter, rigdom og kønsroller. Men også fordi vi ofte bærer rundt på mindreværdskomplekser, som på trods af al fornuft kan fylde os med underlegenhedsfølelser.

Assertionstræning sigter ikke på at afskaffe forskellene mellem os, men på at skabe ligeværdighed i den måde, vi omgås hinanden på. Det udtrykkes på den måde, at vi har nogle personlige rettigheder, som vi har lov til at kræve respekteret. Fx

  • Vi har ret til at have vore meninger og følelser og til at give udtryk for dem
  • Vi har ret til at sige nej uden at føle skyld eller opfatte os som egoistiske
  • Vi har ret til at vedstå os vore behov og afgøre, hvordan vi vil prioritere dem
  • Vi har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed
  • Vi har ret til at blive hørt og taget alvorligt

Disse mange rettigheder kan inddeles i tre grundtyper:

  1. Retten til at være omfatter bl.a. retten til at eksistere og til at udvikle og virkeliggøre sine muligheder
  2. Retten til at have omfatter bl.a. retten til at eje ting og til at have meninger, holdninger og følelser
  3. Retten til at gøre omfatter bl.a. retten til at engagere sig i forskellige aktiviteter, til at undlade at handle og til at begå fejl

Afslutningsvis skal det understreges, at begreberne aggressiv, submissiv og assertiv beskriver adfærd, ikke mennesketyper. De fleste er nok tilbøjelige til at vælge den ene adfærdsmåde hyppigere end de andre, men der er ingen, der bøjer nakken hver gang, og heller ingen, der råber op hele tiden.

Den assertive adfærd er vel den almindeligste måde at reagere på, når vi er trygge og i balance med os selv. Vi siger så, hvad vi mener, viser hvordan vi har det, og beder om det, vi ønsker.

Men når vi er usikre på, hvordan andre vil reagere på vore ønsker og meninger, bliver vi forsigtige. Vi føler os frem, pakker tingene ind eller holder mund. I den slags situationer føler mange, at en assertiv adfærd vil virke udfordrende og skabe konflikt.

Usikkerhed og ængstelse kan dog også udløse aggressivitet hos os (jfr. ordsproget Bange hunde bider!). Aggressivitet er en af vore psykiske forsvarsmekanismer over for angst og usikkerhed.

Aggressiv, passiv og assertiv adfærd:

Model - assertiv, aggressiv, passiv kommunikation

To eksempler på aggressiv, submissiv og assertiv adfærd

  • Hos tandlægen

Du skal til din halvårlige undersøgelse hos tandlægen. Tidspunktet blev aftalt ved sidste undersøgelse, så du har haft god tid til at indpasse tandlægebesøget i din kalender, hvad du da også har gjort. Du ankommer til klinikken fem minutter før den aftalte tid. Efter at du har ventet en halv time, fortæller klinikassistenten dig, at tandlægen tidligere på dagen var blevet nødt til at hastebehandle en patient, som ikke havde nogen aftale i forvejen, og at tiderne derfor har måttet rykkes. Først endnu et kvarter senere beder tandlægen dig tage plads i stolen efter kort at have beklaget forsinkelsen.

Aggressiv reaktion

Du gør opmærksom på, at du kom i overensstemmelse med det aftalte, og at du med møje og besvær har tilrettelagt din arbejdsdag for at kunne komme til tiden og således leve op til din del af aftalen. Vredt spørger du tandlægen, om han kender ordsproget "En mand er en mand, og et ord er et ord!", og om tandlægens tid måske er mere kostbar end din.

Submissiv (passiv) reaktion

Du bedyrer smilende, at det skam ikke gør spor. Naturligvis er tandlægen i sin gode ret til uden varsel at ændre tiderne, når en akut behandling gør det nødvendigt. Du har afsat rigelig tid, så en smule forsinkelse betyder ikke noget, siger du, mens du spekulerer på, om din halvanden times parkometerbetaling er tilstrækkelig, og om du kan nå tilbage på kontoret i tide til det møde, du har aftalt der.

Assertiv reaktion

Du indrømmer, at det somme tider kan være nødvendigt at ændre en tidsplan med kort varsel, men påpeger også, at sådanne ændringer kan have uheldige konsekvenser for de berørte parter. Du nævner, at du altid i sådanne situationer i videst muligt omfang forsøger at afbøde de negative virkninger, og pointerer, at det vil være en stor hjælp, hvis klinikassistenten vil give dig telefonisk besked så tidligt som muligt næste gang, det sker.

  • På ledermødet

På ledermødet beder direktøren dig som virksomhedens regnskabschef give en orientering om virksomhedens øjeblikkelige, økonomiske situation. Selv om emnet ikke står på dagsordenen, begynder du på en kort, generel gennemgang. Næppe er du dog gået i gang, før direktøren udbeder sig konkret dokumentation i form af budgetter, regnskabsoversigter og statistik.

Aggressiv reaktion

Du svarer hidsigt, at hvis det absolut er nødvendigt at begrave sig i detaljer, skal du da gerne skaffe dem til veje, selv om du så er nødt til gå til bogholderiet og bruge tid på at finde tallene frem. Personligt kan du ikke se nogen grund til det, da din orientering giver alle de nødvendige oplysninger.

Direktøren er imidlertid ikke enig i dette, og du forlader i vrede mødelokalet, mens du mumler noget om "højtlæsning for dværge".

Submissiv (passiv) reaktion

Febrilsk fumler du ved dine papirer, som dine øjne er limet til i et håbløst forsøg på at fremmane de pågældende oplysninger, skønt du udmærket er klar over, at det nødvendige talmateriale skal hentes i bogholderiet. Selv om emnet ikke er på dagsordenen for mødet, finder du det for pinligt at indrømme, at du ikke har så vitale regnskabstal præsent. Rød i hovedet og mere og mere usammenhængende fortsætter du orienteringen, kun afbrudt af direktørens efterhånden utålmodige og vrede stemme.

Assertiv reaktion

På direktørens anmodning svarer du venligt, at du - som det er kutyme - kun medbringer dokumentation til de punkter, der står på den udsendte dagsorden. Hvis dokumentationen om virksomhedens økonomi haster, vil du hellere bruge nogle minutter i bogholderiet på at tilvejebringe den frem for på stående fod at forsøge at rekonstruere materialet. Du vil imidlertid stærkt anbefale, at emnet først behandles på næste ledermøde, så du og bogholderen i fællesskab kan udarbejde regnskabsmaterialet og forberede en præsentation af det, der sikrer den fornødne effektivitet i behandlingen af det.

 

Vil du lære mere om begrebet 'assertion', udbyder Teknologisk Institut kurser inden for både 'assertion', samt kommunikation generelt: