Kurser

Nyt
1 dags virtuelt kursus

Indberetning af forsøgsdata i Nordic Field Trial System (NFTS)

En koncentreret kursusdag sikrer, at du ved hjælp af undervisning og egen træning får overblik over muligheder og metoder i indberetning og styring af enkeltforsøg og seriesammenstilling.

I Nordic Field Trial System (NFTS) er det muligt at indberette og styre enkeltforsøg vha. programmodulerne WebTrial, PC-Markforsøg og WebTrialCalc. På dette online kursus bliver du fortrolig med styring og indberetning i enkeltforsøg, samt mulighederne for styring af fortrolige planer og seriesammenstilling af flere enkeltforsøg efter samme forsøgsserie.
 
En korrekt og udførlig opsætning af design og indberetning af relevant data på enkeltforsøg er en forudsætning for optimalt udbytte af forsøgsarbejdet, og på kurset gennemgås følgende:
  • Generelt om NFTS
  • Grundoplysninger og grundbehandlinger
  • Forsøgsdesign tilretning og håndtering
  • Indberetning af udførte behandlinger
  • Indberetning af måleparametre og gem af billeder m.m. (via mobil eller tablet)
  • Resultatvisning og seriesammenstilling

Deltagerprofil

Kurset er for forskere, rådgivere og udførende forsøgsmedarbejdere i agroindustri og konsulentbranchen som arbejder med egne enkeltforsøg og resultatformidling. Er du ikke bruger af NFTS, kontaktes du forud for kurset, så installation og adgang til NFTS er på plads.
 

Udbytte

På kurset får du indblik, træning og generel viden om værktøjer til enkeltforsøg i NFTS og du bliver efter kurset i stand til at styre enkeltforsøg fra start i marken til den samlede resultatformidling.
 
Kurset gennemføres online via Teams og veksler mellem undervisning, samt eget arbejde og gennemgang af dette i plenum. Deltagelse i kursus skal foregå fra PC, da øvelser undervejs kræver NFTS modulerne installeret på PC. Desuden vil enkelte øvelser i WebTrial foregå på mobil eller tablet.
 

Underviser

Thomas Nitschke er faglig leder i Teknologisk Institut, og har gennem en årrække arbejdet med markforsøg, samt været ansvarlig for udviklingen af Nordic Field Trial System.
 

Rabat

Dette kursus er en del af kursusserien ”Markforsøg”, som består af følgende tre kurser:
  1. Forsøgsdesign og statistisk opgørelse af markforsøg
  2. Forsøgsplanlægning i Nordic Field Trial System
  3. Indberetning af forsøgsdata i Nordic Field Trial System (NFTS)
Pris pr. kursus: 2.500 kr.
Ved tilmelding til 2 kurser fratrækkes 500 kr. i rabat på det sidst tilmeldte kursus. Ved tilmelding til alle 3 kurser fratrækkes 1.000 kr. i rabat på det sidst tilmeldte kursus.

Har du faglige spørgsmål, så kontakt:
Andre kigger også på