Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
skole
Nyt
1 dags konference

Indeklima i skoler – fra udfordring til løsninger - konference

Hvordan omsætter vi bedst skolernes indeklimaudfordringer til løsninger. På konferencen fokuserer vi på skolen og bygningerne samt hvilke kommunale udfordringer man står over for. Derudover sætter vi fokus på mulige tekniske løsninger, som formår at skabe et godt indeklima og rammerne for et dynamisk undervisningsforløb.

Folkeskolen er under forandring. Læringsmålene er høje, og vi ønsker de bedste læringsforudsætninger for vores børn. Undersøgelser viser, at et dårligt indeklima forringer elevers indlæring, trivsel og sundhed. Alligevel er indeklimaet på mere end halvdelen af de danske folkeskoler problematisk. Det kræver løsninger her og nu, som sikrer bedre udnyttelse af skolens fysiske rammer og sikrer effektiv indeklima- og energistyring. Skoler er imidlertid forskellige, og løsningerne skal tilpasses det behov, som skolen og dens brugere har. Samtidig er det væsentligt, at løsningerne betragtes ud fra en helhedsbetragtning, hvor der både tages højde for indeklimaparametre såsom luft, lys og lyd, men også parametre som økonomi og energiforbrug. Udfordringerne er mange og kræver, at forskellige aktørers interesser tænkes sammen, så bygherrer, rådgivere, leverandører og driftsfolk i fællesskab løfter opgaven.

Konferencen fokuserer på, hvordan vi bedst omsætter de identificerede udfordringer til løsninger. Konferencen sætter rammerne for en bred debat om, hvad det er for bygninger, vi arbejder med og hvilke kommunale udfordringer, skolerne står over for. Derudover sættes fokus på mulige tekniske løsninger, som på forskellig vis formår at skabe et godt indeklima, nytænke udnyttelsen af skolens arealer og skabe rammerne for et dynamisk undervisningsforløb.

På konferencen kan du høre indlæg fra bl.a. tidligere undervisningsminister Christine Antorini, professor Geo Clausen, DTU Byg og direktør Gitte Andersen, SIGNAL samt ledende repræssentanter fra en række kommuner, rådgivere og brugere - både inden for det politiske, økonomiske og tekniske område.


Målgruppe
Konferencen henvender sig specielt til beslutningstagere i kommuner, tekniske chefer, driftspersonale på skoler, skoleledere, brugere, rådgivere og VVS-installatører.

Programpunkter

  • Nyeste forskningsresultater og perspektiver
  • Klogere brug af eksisterende kvadratmeter
  • Den kommunale udfordring og indsats
    • Den økonomiske udfordring og indsats
    • Den tekniske udfordring og indsats
    • Skolens udfordring og indsats
  • Rådgivers fokuspunkter ved projektering
  • Tekniske løsninger - cases fra 3 typer skoler
  • Hvordan sikrer man sig en langsigtet strategi - Københavns paradigma for forbedring af skolernes indeklima
  • Antropologisk vinkel, der kan give bedre helhedsorienteret løsninger.
Har du faglige spørgsmål til konferencen så kontakt
Andre kurser