Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

ISO 37001 ledelsessystem mod bestikkelse

Bestikkelse er et udbredt fænomen, der rejser alvorlige sociale, moralske, økonomiske og politiske bekymringer, underminerer god ledelse, hindrer udvikling og fordrejer konkurrencen. Bestikkelse øger også omkostningerne ved samhandel, introducerer usikkerheder i kommercielle transaktioner, øger prisen på produkter og tjenesteydelser og mindsker kvaliteten, hvilket kan føre til tab af liv og ejendom, samt ødelægger tilliden til institutioner og forstyrrer fair og effektiv drift af markederne.

ISO 37001:2016 er en international standard, der beskriver kravene til et ledelsessystem mod bestikkelse. Standarden afspejler god praksis, og den gælder for små, mellemstore og store organisationer i alle sektorer, herunder offentlige, private og non-profit sektorer. De bestikkelsesrisici, som en organisation står overfor, varierer afhængigt af faktorer som organisationens størrelse, de lokationer og sektorer, som organisationen opererer i, samt arten, omfanget og kompleksiteten af organisationens aktiviteter. Standarden specificerer implementering af retningslinjer, som er rimelige og forholdsmæssige i henhold til de bestikkelsesrisici, som organisationen står overfor.

Overensstemmelse med standarden kan ikke sikre, at der ikke finder bestikkelse sted, da det ikke er muligt at eliminere risikoen for bestikkelse fuldstændigt. Standarden kan dog hjælpe organisationen med at gennemføre rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til forebyggelse, opdagelse og reaktion på bestikkelse. Standardens Anneks A indeholder en fyldig vejledning i gennemførelsen af kravene i standarden.

På kurset gennemgås standardens krav om aktiviteter, som organisationen skal være opmærksom på.

Udbytte

  • Viden om bestikkelse i organisationer generelt
  • Viden om, hvad ISO 37001 standarden kræver
  • Viden om, hvilke væsentlige styringsområder, der er afgørende for at reducere bestikkelsesrisikoen
  • Viden om, hvordan et godt ledelsessystem mod bestikkelse er med til at skabe resultater for organisationen
  • Som en del af kursusmaterialet udleveres ISO 37001 standarden i den engelske original samt en dansk oversættelse.
  • Endvidere udleveres et elektronisk værktøj til at gennemføre kortlægning og dokumentation af bestikkelsesrisici, vurdering af bestikkelsesrisici og planlægning af organisationens risikobehandling. Værktøjet er til brug i egen organisation og må ikke videregives til 3. mand.

Deltagerprofil

Medarbejdere, der har eller får som opgave at udarbejde eller vedligehol­de retningslinjer, der sikrer organisationen mod den potentielle bestikkelse, der knyt­ter sig til organisationens interessenter, samt medarbejdere der bør have et grundigt kendskab til ISO 37001:2016.

Underviser

Freddie Agerskov, cand. oecon., er seniorkonsulent på Teknologisk Institut og arbejder med implementering af ledelsessystemer baseret på ISO 9001, ISO 27001, ISO 37001, Balanced Scorecard og Excellence modellen.

Indhold

  • Standardens principper og grundlæggende begreber
  • Standardens opbygning og sammenhæng med andre standarder for ledelsessystemer
  • Kravene til:
    - Fastlæggelse af organisationens rammer og vilkår
    - Lederskab
    - Planlægning af anti-bestikkelse
    - Støtteaktiviteter og - funktioner
    - Drift
    - Præstationsevaluering
    - Forbedring
  • Dokumentationskrav, risikomodeller og risikoanalyse
  • Fremgangsmåde for udarbejdelse af et anti-bestikkelsesledelsessystem
Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kigger også på