Koordinatoruddannelsen - overbygningsmodul
Teknologisk Institut har sammensat et skræddersyet overbygningsforløb til Koordinatoruddannelsen. Her fokuserer vi på evnen til at lytte på ni forskellige niveauer og stille spørgsmål, der rykker. Du bliver yderligere trænet i at tage den "vanskelige" samtale. Mød tidligere kursister og få nye kompetencer.
Styrk udvikling, refleksion og læring
Som koordinator står du ofte mellem ledelsen, faglige medarbejdere og de administrative medarbejdere, og en del af dit job er at sørge for, at kommunikationen og dermed koordineringen mellem disse er optimal. På overbygningen lærer du at tage den svære samtale med chefen eller kollegaen, når noget går skævt eller kunne forbedres. Derudover træner du dig selv i at stille udfordrende spørgsmål i rollen som koordinator og får værdifuld erfaring ved at træne din evne til at perspektivere ud fra forskellige kontekster.
Et helt igennem super gennemført kursus, stor ros herfra.
- Annette Schultz, Novo Nordisk
Deltagerprofil
Alle tidligere deltagere på Koordinatoruddannelsen, udbudt af Teknologisk Institut fra 2013 - det er en forudsætning for kurset, at have deltaget på Koordinatoruddannelsen på Teknologisk Institut.
Udbytte
- Modet og værktøjerne til at tage den svære samtale med kollega eller chef
- Dybere kendskab til konflikthåndtering på baggrund af Koordinatoruddannelsens værktøjer
- Forståelse for fordelene ved spørgerammer som kommunikationsmiddel
- Træning i spørge- og lytteteknikker
- Indsigt i, hvornår du med størst effekt stiller spørgsmål individuelt og teambaseret
- Værktøjer til at udvikle engagement, refleksivitet og nye kompetencer hos dine kolleger og
- Øget klarhed og gennemslagskraft i koordinatorrollen
Indhold
Dag 1 og 2: Spørgeteknik og coaching
Når du evner at stille gode spørgsmål, styrker du udvikling, refleksion og læring hos dine kolleger og din chef. På kurset får du værktøjer til at støtte dine kolleger i selv at reflektere og skabe en positiv forandring, hvad enten det drejer sig om opgaver, udvikling af kompetencer eller personlig udvikling. Du får indsigt i teorierne bag spørgeteknik, du finder ud af, hvornår du med fordel kan bruge teknikkerne, du trænes intenst og du bliver introduceret til at stille spørgsmål både på et individuelt og teambaseret plan.
- Få indblik i grundlæggende spørgeteknik
- Forløsning af det "uudnyttede potentiale"
- Udvikling af dig selv og dine kolleger gennem coaching og spørgeteknik
- Det bagvedliggende syn på menneskets udviklingspotentiale
- Træning i forskellige roller som koordinator – alt efter modtager
Dag 2: Formiddag: Den svære samtale
I princippet har du gennem din uddannelse erhvervet dig de værktøjer, der sprogligt klæder dig på til at tage ”svære samtaler”. På denne eftermiddag aktiverer vi din viden i konkrete cases. Vi arbejder specifikt med at omsætte din viden til praktik og kommer omkring, hvad det er netop DU skal være opmærksom på.
- Udnyttelse af evnen til at ”gå i en andens sutsko” – forberedelse af en svær samtale
- En samtalemodel – en skabelon du kan holde dig til for at ”komme hele vejen rundt”
- Cases og rollespil (meget gerne situationer fra DIN dagligdag)
Form
Kurset veksler mellem oplæg, erfaringsudveksling og øvelser. Overbygningen består af to intensive dage. Som deltager får du en pakke med spørgekort, du kan bruge i din hverdag samt bogen ”Coach dig selv” af Kjeld Fredens og Anette Prehn.
Jeg roser undervisere og undervisningsform. Symbiosen mellem underviserne. Det giver SÅ god mening.
- Birgit Skovsbo, Region Syddanmark
Undervisere
Har du faglige spørgsmål så kontakt
- Signe Hyldgard Heskia
- Sektionsleder
- +45 72203064