Et solidt lederprogram, der både giver dig overblik over de digitale megatrends og indsigt i kravene til fremtidens lederskab, så du bedst muligt kan understøtte og motivere til implementering af nye teknologier.
Digitale samarbejdsplatforme, kunstig intelligens & machine learning og 3D print er blandt de mange teknologiske megatrends, der i disse år strømmer ind over vores arbejdspladser og – uanset branche – påvirker vores markeder, ydelser og processer. Din organisation er sikkert som de fleste andre på udkig efter opskriften på, hvordan vi bedst muligt håndterer denne udvikling, og hvordan vi som ledere navigerer i disse forandringer.
Uddannelsen er målrettet dig, der står over for eller er midt i denne proces. Forløbet tilbyder dig et kvalificeret overblik over fremtidens teknologiske muligheder og en indsigt i de deraf følgende ledelsesdilemmaer. Vi ruster dig til at være med til at træffe kvalificerede beslutninger i din organisation – og føre dem ud i livet!
Du har gerne nogle års ledererfaring, alternativt er du projektleder eller fagspecialist og arbejder med implementering af nye teknologier eller andre større forandringsprocesser. Du ønsker at forstå de muligheder og grundlæggende forandringer, som den teknologiske udvikling medfører – og hvad det kræver af dig som leder og forandringsagent. Du vil gerne gå forrest og være med til at navigere din egen organisation igennem denne spændende udvikling. Du har afsat tid i kalenderen, ikke blot til at deltage i modulerne, men også til undervejs at sætte dig ind i faglitteraturen, involvere din organisation og nærmeste leder, udarbejde opgaver, udfylde test og deltage i sparrings-sessioner. Forløbet vil tage udgangspunkt i dine konkrete ledelsesudfordringer og i din aktuelle teknologiske transformationsproces i egen organisation. Derfor er målet at du umiddelbart kan drage nytte af indsigterne ved løbende at implementere forandringer undervejs i forløbet.
Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære
Certificering / eksamen
Undervisning på dansk
Materiale på dansk
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Overnatning på internat
Erfaren underviser
Gratis parkering
Jeg har lært, hvordan teknologi påvirker min branche og min organisation. Uddannelsen har givet mig vigtige redskaber til at sætte nye dagsordener i min organisation.- Martin Kufall Beck PFA Pension.
Forløbet har givet mig forståelse for kompleksiteten og variationen af ny teknologi. Jeg har fået god ballast til at vurdere og rådgive organisationen i forhold til den strategiske håndtering af den digitale udvikling.- Sandra Viig Seitzberg Egedal Kommune.
Et godt kursus hvis man ønsker et bred introduktion af nye teknologier og hvilke muligheder samt overvejelerser virksomheder skal gøre ifm. implementering.- Morten Juul-Olsen Novo Nordisk A/S
På uddannelsen møder du en række rutinerede undervisere og får oplæg fra et større udvalg af eksperter. Underviserne har både solid teoretisk ballast og praktisk erfaring, er dygtige formidlere og gode til at sikre, at indholdet på de enkelte moduler giver dig det nødvendige overblik og kan oversættes til din organisations kontekst.
David er den gennemgående underviser på uddannelsen. Han har en Ph.d. i design af forbedringsprocesser og mere end 10 års erfaring med rådgivning og facilitering af lederudviklingsprocesser i alle typer organisationer. Han har brugt sin indsigt med at kombinere Lean, Appreciative inquiry og ledelsesudvikling til at drive komplekse digitale transformations- og forbedringsprocesser. Desuden har David en baggrund som kemiingeniør.
Cathrine er Seniorkonsulent på Teknologisk Institut med speciale i digital transformation. Med en stærk digital baggrund er Cathrine specialiseret i rådgivning inden for digital transformation, og hun hjælper virksomheder med at definere og styre digitale transformationsprocesser, udvikle nye digitale forretningsmodeller og tjenester, udnytte data og optimere produktion og forretningsprocesser.
Ole er specialist i Design Thinking, Innovation Management, Business Model Innovation og Teknologisk transformation. Ole har en PhD i Design Thinking og Disruptive Innovation fra DTU og Stanford University.
Søren er Faglig leder i Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut. Han er ekspert med viden om robotter og deres anvendelse og bl.a. kendt for sine motiverende indlæg om teknologibegejstring og teknologiskræk.
Henning er seniorkonsulent og 3D-print ekspert på Teknologisk Institut. Han har en baggrund som civilingeniør med speciale i produktudvikling samt en HD(O) med speciale i strategisk planlægning.
Mettelene er konsulent, forfatter på Børsens Ledelseshåndbøger samt underviser og formidler gennem mere end 25 år. Hun er certificeret i Behavioral Economics fra Coursera/Duke University/Prof. Dan Ariely. Mettelene er en af de førende eksperter indenfor adfærdsledelse og implementering af forandringer. Hendes passion handler om at skabe resultater gennem mennesker og adfærd.
Christian er en erfaren underviser og konsulent med en ph.d. i numerisk astrofysik. Han er leder af et machine learning-team hos et stort, nordisk konsulenthus. Ud over at undervise i alle typer virksomheder og fra folkeskole og gymnasium til universitet i ind- og udland arbejder han med at lave machine learning-løsninger for store og små kunder i Danmark. Christian har også arbejdet for nogle af landets største banker og forsikringsselskaber.
Stine er allergisk over for manuelle arbejdsopgaver og elsker at tage ’robotten ud af mennesket’. Hendes styrke ligger I spændingsfeltet mellem forretningsbehov og teknologiske muligheder. Stine har bred erfaring med RPA siden 2015 fra virksomheder som Nykredit, KAB, BDO, domea.dk og Skattestyrelsen. I dag driver Stine en RPA undervisningsvirksomhed via YouTube, events og kurser.
Taastrup 24. august 2022
til
26. januar 2023 | |
Taastrup 16. januar til 21. juni 2023 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk
Ønsker dine medarbejdere sig større spillerum og mulighed for at påvirke deres job? Selvledelse ses af mange virksomheder som en totalløsning til at dække alle behov...
Læs merePodcast episode 23
Brug filosofien og menneskesynet fra de historiske perioder til at skabe en bedre forståelse af dine medarbejdere og din ledelsesstil.