Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Ledelse og samarbejde på distancen

Hvordan skaber vi relationer på tværs af distancen, og dermed et bedre samarbejde? Hvilke krav stiller distancen til medarbejderne og lederne? Hvordan skal jeg kommunikere, så der ikke opstår misforståelser? Få kendskab til grundlæggende teori, metode og praktiske værktøjer omkring distanceledelse samt de dilemmaer, der er indbyggede i denne ledelsessituation.

Distanceledelse – vær bevidst om udfordringerne og tilpas din ledelse

Når vi samarbejder på distancen, kommer vi let ”ud af øje – ud af sind”. Vores kommunikation begrænses måske til problemløsning, så der kun er kontakt, når der er noget galt. Når kommunikationen bliver sjældnere, får vi ikke så megen information om hinanden, og så kan det ske, at vi begynder at lege gættelege – det vil sige, at alt det, vi ikke ved, det gætter vi os til. Der kan være information, som vi ikke får eller misforstår, og så gætter vi på hinandens hensigter og motiver i stedet.

For at undgå konflikter i samarbejdet er åbenhed, gennemsigtighed, tydelighed og opbygning af gensidig tillid på tværs af lokationer, væsentlige indsatser i arbejdet med at skabe resultater på tværs af distancen.

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der er leder med eller uden personaleansvar, og som leder og samarbejder på tværs af distance i tid og geografi. Du vil gerne skabe dig et hurtigt overblik over distanceperspektivet i din ledelsesopgave. Typisk kan du være en privat eller offentlig leder, der har medarbejdere, som er opdelt på flere lokationer, som arbejder ude hos kunderne, eller som arbejder på forskellige tider af døgnet.

Udbytte

  • Kendskab til vilkårene omkring distanceledelse
  • Individuel refleksion og fælles diskussion med de øvrige ledere om egne og andres udfordringer i dagligdagen
  • Indblik i og træning af værktøjer til ledelse og samarbejde på distancen
  • Udformning af dine 10 bud for god distanceledelse til efterfølgende praktisk brug
  • Et godt grundlag for dialog med egne medarbejdere

Indhold

  • Hvad er det, der er så svært?
  • Distancelederens vilkår for ledelse
  • Krav til medarbejderne på distancen
  • Opbygning og vedligeholdelse af tillid og relationer
  • Kommunikation på distancen og anvendelse kommunikationsværktøjer
  • Mine 10 bud for god distanceledelse
  • Mit næste skridt

Form

Dagen forberedes ved besvarelse af en mindre opgave. Du sender din besvarelse til underviseren, som anvender den i en opgave (anonymiseret). Opgaven sendes til dig ca. 2 uger før afholdelsen.

Vi bruger ca. halvdelen af kursusdagen til gennemgang af relevante emner og værktøjer, og den øvrige tid anvendes på erfaringsudveksling, opgaver og øvelser med brug af værktøjerne i praksis, så du kan komme i gang med din nye praksis umiddelbart efter kursusdagen.

Underviseren har skrevet bogen ”Lederskab på distancen”. Hvis det ønskes, kan bogen købes på kursusdagen.

Underviser

Anne Birgitte Lindholm - underviserbillede
Anne Birgitte har de seneste 10 år beskæftiget sig med leder- og medarbejderudvikling. Hun fungerer som konsulent, rådgiver og underviser for både offentlige og private virksomheder. Hun har stor erfaring inden for fx distanceledelse, det personlige lederskab, coaching, kommunikation, konflikthåndtering, teamudvikling og samarbejde. Hun er certificeret i mange forskellige typer af profil- og analyseværktøjer. Dertil er Anne Birgitte uddannet ingeniør, certificeret coach og har desuden mange års praktisk erfaring som leder på alle niveauer af organisationen fra projektledelse til direktion i såvel offentligt som privat regi.

Endelig har hun skrevet bøgerne ”Lederskab på distancen”, ”Mesterledelse” samt ”Ledelse uden personaleansvar”.

Se vores øvrige kurser i ledelsesværktøjer.

Har du faglige spørgsmål, så kontakt:
Andre kigger også på