Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
PREZI

PREZI - Basic

PREZI er et gratis præsentationsværktøj, der giver unikke muligheder for at lave visuelle præsentationer med både dynamik og fokus. Bliv introduceret til PREZI og gør dine præsentationer visuelt inspirerende og fremhæv dine budskaber på en måde, så de bliver husket! Med PREZI får du et godt alternativ eller supplement til mere traditionelle præsentationsværktøjer som PowerPoint.

Hvad er PREZI?

Mens PowerPoint er udpræget lineært, så er PREZI udviklet til mere dynamisk formidling. Anvendelsen af billeder, videoer, grafer, egne illustrationer eller tegninger fra f.eks. grafisk facilitering er enkelt at anvende i en Prezi-præsentation. Med PREZI kan du gøre dine præsentationer interaktive og fængende, så din kommunikation bliver stærkere.

Deltagerprofil

PREZI BASIC er et 1-dags kursus for dig, der er vant til at formidle via oplæg, undervisning, processer eller præsentationer. Du er måske leder, projektleder, konsulent, forsker eller har en funktion, hvor det at formidle er en vigtig del af dit arbejde. PREZI BASIC er for dig, der ønsker at lære at formidle ved hjælp af værktøjet Prezi.

Forudsætninger PREZI BASIC kræver ingen særlige IT-kundskaber. Der vil være computere til rådighed for alle kursister. Inden kurset oprettes en gratis PREZI - profil. Gå ind på www.prezi.comog opret din gratis profil. Du kan med fordel vælge produktet public, der findes yderst til højre på siden.

Udbytte

  • Efter en dags træning kan du komme i gang med at bruge PREZI som præsentationsværktøj
  • Du lærer de grundlæggende funktioner i PREZI
  • Du lærer zoom-funktionen, der er det helt særlige ved PREZI
  • PREZI gør det nemmere for dig at få og fastholde modtagerens opmærksomhed og engagement
  • PREZI er god til at formidle både enkle og komplicerede budskaber med store mængder af data

Indhold

  • Du lærer at planlægge, designe og præsentere din PREZI
  • Du bliver introduceret til skabeloner, der er nemme at bruge
  • Du får hjælp til at opbygge din PREZI og får inspiration og sparring undervejs
  • Du lærer 10 grundlæggende tips, der gør dig i stand til at lave en rigtig god PREZI

Form

På PREZI BASIC gør vi en dyd ud af, at du får mulighed for at træne så meget som muligt på selve kursusdagen. Dette er ud fra tanken om, at du nemmere kommer i gang med at anvende PREZI, hvis du allerede har dine første succesoplevelser på selve kurset. Hele dagen kommer du til at arbejde og udvikle egne PREZI-præsentationer med indhold, som du alligevel skal præsentere i din egen arbejdssammenhæng. Inden kursusstart sender vi en mail, hvor vi beder dig gøre nogle overvejelser om det du skal formidle. På den måde er du helt parat til at udvikle din PREZI når vi ses.

Underviserne

Kasper Hein er uddannet sociolog og proceskonsulent. Kasper er ansat som specialkonsulent i Styrelsen for IT og Læring i Undervisningsministeriet og har solid undervisningserfaring. Kasper har arbejdet med PREZI lige siden PREZI startede i 2009 og bruger det dagligt og ugentligt i sit job som vejleder og underviser.

Maibritt Højgaard
Maibritt Højgaard er uddannet erhvervspsykolog, projektleder og proceskonsulent med 14 års erfaring i konsulentbranchen. Maibritt arbejder som selvstændig konsulent i sit firma ec2act og er en erfaren underviser af ledere, konsulenter og projektledere. Maibritt er konsulent og facilitator, og bruger PREZI i sin undervisning og rådgivning samt i møder med kunder, der typisk er kombineret med grafisk facilitering.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser