Produktledelse i praksis
Vi har nu afholdt Produktledelse i praksis i mere end 2 år! Hvis du også tror på, at effektiv produktledelse er en nøglekompetence for at sikre værdiskabende produkter på markedet, så er dette et kursus for dig.
Produktledelse i praksis
Som produktchef skal du have indsigt i hele produktets livscyklus fra idé til lancering og udfasning. Du skal derfor både kunne navigere internt mellem de forskellige afdelinger i virksomheden, samtidig med at du skal have viden om og indsigt i markedet for at sikre de bedste betingelser for at dine produkter bliver en succes.
På dette kursus vil vi systematisk gennemgå rollen som produktchef og arbejde med de konkrete værktøjer, der sikrer dig effektiv styring af nye og eksisterende produktporteføljer.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til dig, der ønsker konkrete værktøjer til effektiv styring af produkter fra idéskabelse til lancering af produkter samt fastholdelse af virksomhedens position på markedet. Du arbejder eksempelvis som produktchef, produktmarketingmanager, udviklingschef eller markedschef.
Udbytte
- Du får værktøjer og metoder til at kunne navigere internt og agere professionelt som produktchef i din organisation eller virksomhed
- Du får viden om, hvordan du bliver en endnu bedre sparringspartner for direktion og øvrige funktioner i din virksomhed
- Du får praktisk vejledning i rollen som produktchef
- Du får videndeling og et netværk med andre produktchefer
Indhold
- Produktchefens rolle som ambassadør for produktet
- Product lifecycle management –processen fra ideudvikling til lancering af produktet på markedet
- Effektive og kommunikérbare produktroadmaps
- Markedsvalidering og positionering i praksis
- Udarbejdelse af produktstrategier – tilpasning af produktstrategien i forhold til virksomhedens overordnede strategi
- Kundens business case – værdi og benefit management
- Håndtering af produktchefens interessenter – både internt og eksternt
Form
Undervisningsformen er en kombination af underviseroplæg og praktiske øvelser. Der er mulighed for at arbejde med en konkret case fra egen virksomhed.
Underviser
Har du faglige spørgsmål så kontakt
- Signe Hyldgard Heskia
- Sektionsleder
- +45 72203064