Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
86269 - Referatteknik på computer – et grundkursus
Nyt
1 dags kursus

Referatteknik på computer – et grundkursus

Bliv bedre til at tage notater og referater på computer. Dette er et grundkursus til dig, der er usikker på, hvordan du kommer væk fra papirblokken og over til computeren, når du tager notater. I trygge omgivelser får du rig mulighed for at øve dig i forskellige øvelser og får input både til det sproglige og får de mest relevante elementer fra word.

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 30 besvarelser

Notater og referater – det kan sagtens være sjovt!

Et grundkursus i referatteknik på computer.
Du får træning i at forholde dig aktivt i situationen, være en god lytter samt at holde fokus på meningen i det, der bliver sagt. Det er anderledes at skrive notater direkte på computer under et møde i forhold til at skrive notater i hånden. På kurset lærer du om dette. Og du får mod til at kaste dig ud i det, hvis det er nyt for dig.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til alle, der skal til at skrive referater direkte på computer under et møde. Kurset henvender sig også til dig, der allerede bruger computeren, men har brug for at blive mere tryg ved situationen.

Udbytte

  • Træning i at udtrykke dig konkret og præcist
  • Bevidsthed om betydningen af dit ordvalg
  • Få indsigt i, hvor stor betydning form og opsætning har
  • Træd i karakter i rollen som referent
  • Viden om, hvordan du kan være med til at præge mødekulturen.

Indhold

Referatteknik - sprog og opsætning

  • Forskellen på at tage notater på papir og direkte på en computer
  • Fordele ved at bruge computeren
  • Opsætning – hvordan ser et godt referat ud?
  • Hvad er relevant – hvad skal med i referatet?
  • Godt sprog i referater og notater – hvad er god skik?
  • Din rolle som referent – hvad kan du tillade dig?
  • Tjeklister
  • Øvelser, træning og feedback på dine tekster

Gæsteindlæg eftermiddag 12.45-14.30: Genveje og teknikker fra word der understøtter referatskrivningen

  • Word skærmbillede – tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang, så at du kan finde dine værktøjer i en fart.
  • Referat skabelon – Brug dit eget referat eller vores eksempel skabelon
  • Typografier – Til hurtig formatering af overskrifter og brødtekst
  • Punktopstillinger med indrykninger i flere niveauer
  • Tabeller – Gode til struktureret indhold, f.eks. mødepunkter
  • Autotekster eller autokorrektur – Opret dine egne forkortelser til hyppigt anvendte fraser
  • Stave- og grammatikkontrol

Noter/referat på computer – Vi tager udgangspunkt i Word 2016 på PC og fokuserer på, hvordan du lærer at bruge Word hurtigt og sikkert til indtastning, så du kan koncentrere dig om indhold og sprog.

Form

Kurset veksler mellem korte oplæg og små øvelser. Formiddagen tager udgangspunkt i referatteknikker og sproglighed med særligt fokus på referater, der skal skrives på computer og også ofte leveres umiddelbart efter. Om eftermiddagen tages der udgangspunkt i genveje og teknikker i word, der understøtter referatskrivningen.

Kurset afholdes i et pc-lokale, så du skal ikke tage din egen pc med. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne tekster. På kurset må du derfor gerne medbringe et eksempel på et referat, du selv har skrevet. Det kan være på papir eller i elektronisk form: f.eks. på et usb-stik, sendt til dig selv på webmail eller på en medbragt pc. Ønsker du ikke at medbringe et referat, har vi nogle generelle referater, der kan tages udgangspunkt i.

Undervisere

Ellen Bak Åndahl - web


Ellen Bak Åndahl er cand. mag. i dansk og sproglig rådgivning. Ud over at undervise rådgiver hun også danske virksomheder i skriftlig og mundlig kommunikation. Ellen er medforfatter til kommunikationshåndbogen ”Skriv og bliv læst” 4. udgave 2015 fra Forlaget Frydenlund.
susanne_nonboe


Susanne Nonboe Jacobsen er cand. mag. i dansk og retorik og sammen med Ellen Bak Åndahl underviser og rådgiver hun danske virksomheder i skriftlig og mundlig kommunikation. Sammen med Ellen Bak Åndahl har hun skrevet kommunikationshåndbogen ”Skriv og bliv læst” 4. udgave 2015 fra Forlaget Frydenlund. Ellen og Susanne har været partnere i mange år, og deres tætte samarbejde afspejles i deres unikke undervisningsform, der altid er med et smil på læben.

Michael Bosholdt - underviser

Michael Bosholdt, underviser og foredragsholder. Michael har en lang og bred erfaring inden for undervisning og formidling bl.a. fra sin tid i forsvaret. Michael er en engageret og dynamisk underviser, som forstår at gøre stoffet interessant og let forståeligt.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser