Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Revision af ecodesign og energimærkning for ventilationsaggregater - temadag

EU-kommissionen er lige nu i færd med at revidere ecodesign-forordningerne for ventilationsaggregater.

Revisionen omhandler specifikt den eksisterende regulering EU 1253/2014 (ecodesign for ventilationsaggregater) og EU 1254/2014 (energimærkning af boligventilationsaggregater).

I forbindelse med revisionen har kommissionen iværksat en proces, hvor producenter og andre interessenter kan give deres input i et struktureret forløb. I forbindelse hermed blev der afholdt første stakeholdermøde i Bruxelles den 29. maj 2019, hvor alle industriens forslag til ændringer blev fremlagt uden stillingtagen til de enkelte.

Processen er nu at dette indledende studie og tilhørende materiale vurderes og bearbejdes af kommissionens rådgivere og fremlægges på 2. stakeholdermøde, som forventes afholdt lige omkring årsskiftet, hvor det formodentligt vil være muligt at vurdere hvad der overordnet vil komme af ændringer, inden ”draft working document” foreligger og det skal vurderes på Consultation Forum-mødet i marts 2020.

I forbindelse hermed inviterer Teknologisk Institut i samarbejde med VELTEK til en workshop efter 2. stakeholdermøde omkring disse emner.

Her går vi i dybden og ser indledningsvist på de aktuelle ecodesignkrav og mærkning og går herefter i dybden med drøftelserne og observationerne fra første og andet stakeholdermøde. Hvad ser ud til at blive ændret, og hvorledes kommer det til at påvirke branchen?

Under workshoppen vil der være mulighed for at komme med input til revisionen til Teknologisk Institut, som Instituttet kan tage med videre og drøfte med Energistyrelsen samt evt. fremsende som kommentar i forbindelse med Consultation Forum-mødet i marts.

Dagen rundes af med en opsamling på evt. uafklarede spørgsmål rejst i løbet af dagen.

På dagen får du:

  • Opdateret status for revisionen af ecodesign og energimærkningen for ventilationsaggregater
  • Viden om ændringerne på et tidligt tidspunkt og dermed bedre mulighed for virksomheden for at navigere i den ændrede regulatoriske kontekst
  • Mulighed for at drøfte revisionen og give input til det videre forløb i EU
  • Generel opdatering på ecodesign.

OBS!

  • Da datoen for 2. stakeholdermøde ikke er berammet endnu, kun at det formodes at det afholdes i december, tages der forbehold for at datoen for temadagen kan ændres, hvis 2. stakeholdermøde ikke er afholdt/afholdes lige op til temadagen.

Temadagen starter kl. 10:00 og slutter kl. 14:00. Vi serverer morgenmad fra kl. 09:30 og der er fuld forplejning på dagen.

Har du faglige spørgsmål, så kontakt:
Andre kigger også på