Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Sæt kommaerne på plads

Der kan hurtigt gå sport i det: at få kommaerne til at sidde lige i skabet. Det skal jo gerne være sjovt. Men det kræver også grundlæggende viden om sætninger at kunne sætte kommaerne på de rette pladser, så vi begynder med sætningslæren.

Indhent det, du ikke lærte i skolen

Mange danskere har problemer med at sætte komma – skolesystemet lader simpelt hen alt for mange i stikken. Dette kommakursus veksler mellem gennemgang af de fem kommaregler og praktiske øvelser til hver regel. Er der en bestemt slags sætninger, du altid kommer i tvivl om rent kommamæssigt? Så lad os se på dem – du er helt sikkert ikke alene om problemet.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til alle, der skriver meget, og som gerne vil undgå at spilde tid på overvejelser over, hvor kommaerne skal stå.

Udbytte

  • Et sikrere greb om sætningerne
  • Grundlæggende viden om forskellen på en helsætning og en ledsætning (bisætning)
  • Større fornemmelse for, hvor en sætninger begynder – og holder op
  • Indføring i de fem kommaregler
  • Indsigt i forskellen på traditionelt og nyt komma (= med og uden startkomma). De er begge grammatisk komma.
  • Øvelse i at sætte korrekte kommaer

Indhold

  • Intro: Hvorfor har vi både traditionelt og nyt komma, altså de to muligheder i fjerde kommaregel?
  • Nyt og gammelt: to sider af samme system, nemlig grammatisk komma
  • Kryds og bolle – hvorfor og hvordan?
  • De to slags sætninger: helsætning og ledsætning (bisætning)
  • Konjunktioner (bindeord) – sideordnende og underordnende
  • Startkomma versus slutkomma
  • Kommareglerne:
    1 Komma ved opremsninger
    2 Komma ved indskud og parentetiske tilføjelser
    3 Komma mellem selvstændige helsætninger
    4 Komma og ledsætninger. Her – og kun her – har du to muligheder: med og uden startkomma
    (= traditionelt og nyt komma)
    5 Komma ved tiltaleord, i datoer m.m.
  • Masser af praktiske øvelser i at sætte komma

Form

Kurset er en blanding af teori, øvelser og debat – mange har en mening om det danske komma. Du er velkommen til at tage dine egne teksteksempler og tvivlsspørgsmål med. Du er ikke den eneste, der kan have problemer med det danske kommasystem, men det er ikke mere mystisk, end at det kan læres.

Underviser

Underviser Kirsten Rask
Kirsten Rask er cand.mag. og har mange års erfaring med at undervise i og analysere det danske sprog. Hun arbejder freelance som underviser, universitetscensor i kommunikation og sprog og ordbogsforfatter for Gyldendal. Kirsten står også for Den Danske Korrekturlæseruddannelse på Teknologisk Institut og har skrevet mange bøger om sprog, fx Korrekturlæserens Grundbog, Stilistik til Tiden og Sprogets Magi og Ordenes Kraft. Som underviser beskrives Kirsten af tidligere kursister som en ildsjæl, der brænder for sit fag og har meget stor faglig viden på sit felt. Det betyder, at du som kursist samtidig er godt underholdt.

PS: Denne kursusbeskrivelse er skrevet med traditionelt komma (= med startkomma).

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kigger også på