Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Stå stærkt som TR, FTR og AMR

Lær at forberede dig optimalt både fagligt og mentalt, så du kommunikerer klart, tydeligt og ’to-the-point’, samtidig med at du formidler engageret, varieret og med forståelse for, at mennesker modtager og lærer forskelligt.

Træd i karakter som tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant eller arbejdsmarkedsrepræsentant

Du træner dine kompetencer i at kommunikere med både ærlighed og forståelse, såvel som i de udfordrende situationer og samtaler, du møder i dagligdagen. Kompetencer du får brug for, når du som TR, FTR eller AMR skal kommunikere med og formidle til mange forskellige person typer, håndtere konflikter, holde svære samtaler og forhandle i løbet af din arbejdsdag.

Deltagerprofil

Tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter eller arbejdsmarkedsrepræsentant der ønsker yderligere kendskab til de vigtigste dele af en VPG (Voksen Pædagogisk Grunduddannelse). Dette kursus er en introduktion til en VPGs grundelementer.

Udbytte

  • Relevante tips og tricks til god formidling
  • Træning i at forberede, gennemføre og evaluere din formidling
  • Forståelse for, hvor forskelligt mennesker opfatter og lærer og værktøj til at tænke det ind i din formidling
  • Viden om, hvordan du gør dine oplæg levende og koger information ned til essensen, så du fanger opmærksomheden og skaber overblik for dig selv og andre
  • Håndtering af nervøsitet, opbyggelse af din selvstøtte og tillid til dine evner
  • Opbyggelse af dialogkompetencer, så du udtrykker dig klart, ærligt og samtidig lyttende
  • Konfliktforståelse så du undgår ’forklare-forsvare fælden’ i den svære samtale
  • Træning i at give og tage konstruktivt imod feedback og skepsis
  • Teknikker til at sige nej og sige fra, med respekt for både dig selv og andre
  • Metoder til at forhandle ud fra principper og behov, frem for fastlåste standpunkter

Indhold

På kurset træder vi ind i 4 rum:

  1. Formidlingsrummet
  2. Samtalerummet
  3. Forhandlingsrummet
  4. Rummet for selvstøtte, værdighed, ro og respekt

De 3 første er udadrettede, de kommunikerer udad til verden. Det fjerde rum retter sig indad og kommunikerer indad til dig selv. Uden den fungerer de 3 andre ikke optimalt. Det kan være både intimiderende og udfordrende at skulle formidle svære budskaber op og ned i et hierarki. Der ligger altid en risiko for, at modtageren ’skyder budbringeren’. Derfor er det vigtigt for dig som budbringer at kunne bevare værdigheden, roen og respekten - også i stormvejr.

Form

Undervisningen trækker på redskaber inden for didaktisk læring, dynamisk facilitering, retorik, psykologi, ledelses- og kommunikationsteori. Undervisningen er en blanding af teori, indsigt, refleksion, øvelser, rollespil, videoklip, videolæring mm for at optimere koncentrationen og læringen. For optimalt udbytte vil din aktive deltagelse gøre kurset mere dynamisk og relevant.

Underviser

Gitte Kjær-Westermann, er uddannet MBA og driftsøkonom (cand.scient.adm) med fokus på organisationsadfærd, vaneadfærd, motivation og Human Resource Management (HRM). Dertil er hun certificeret træner i Ikkevoldelig kommunikation og underviser på den fulde VPG baseret på 120 timers meritgivende uddannelse. Gitte har stor undervisningserfaring fra lignende kurser bl.a. hos FOA og hendes undervisning er altid afvekslende, inddragende og lærerig.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser