Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
86202 - Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør
4 dages uddannelse

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør

Arbejder du med sundhed og trivsel på arbejdspladsen - eller vil du gerne i gang?

Video

 

Sunde og tilfredse medarbejdere øger produktiviteten og sænker sygefraværet – men trivsel på jobbet kommer ikke af sig selv.

Teknologisk Institut har skræddersyet et uddannelsesforløb, hvor du får den vigtigste viden og de mest effektive redskaber til at skabe et sundere arbejdsmiljø i din organisation – både på det praktiske og på det strategiske niveau.

Udbytte

  • Du får en klar forståelse for din rolle og dit ansvar som trivselsambassadør i organisationen
  • Du får viden om konkrete værktøjer til at øge trivslen på din arbejdsplads
  • Du bliver del af et netværk med fokus på videndeling inden for trivsel og sundhed
  • Du lærer at sætte sundhedsprojekter på virksomhedens strategiske agenda
  • Du får redskaber til at udvikle og implementere virksomhedens sundhedsprojekter

Deltagerprofil

Uddannelsen som trivselsambassadør er for arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ildsjæle eller forandringsagenter og alle andre, der arbejder i praksis med sundhed og trivsel på arbejdspladsen – både i den offentlige og den private sektor.

Indhold

Moduloversigt - Trivselambassadør - 12-01-17

Modul 1:
Nyeste viden om sundhed, etiske overvejelser og motivation

  • Hvad er sundhed og trivsel?
  • Etiske overvejelser: Skal arbejdsgiveren blande sig i medarbejdernes sundhed? Og skal du blande dig i dine kollegers sundhed?
  • Nyeste viden om KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og stress) og implementering af sundhedsindsatser på arbejdspladsen
  • Særligt fokus på kost og motion
  • Hvordan kan motivation og arbejdsglæde forbedres ved hjælp af sundhedsindsatser?
  • Hvordan kommunikerer vi bedst budskabet til vores kolleger?

Modul 2:
Målformuleringer, bundlinje og sundhed som strategisk værktøj

  • Få den nyeste viden om stress og søvn samt praktiske redskaber til at forebygge og håndtere stress
  • Bliv klogere på vigtigheden i at inddrage såvel individuelle, sociale og organisatoriske elementer for at få succes med sundhedsfremmende tiltag på en arbejdsplads.
  • Få viden om, hvordan sundhedsfremmende initiativer virker på den lange bane.
  • Få redskaber til at udvikle målformuleringer af sundhedsprojekter.
  • Hvordan kan der være økonomi i at arbejde med sundhed?
  • Bliv klogere på redskaber til udvikling, analyse og evaluering af sundhedsfremmende tiltag

Form

Uddannelsen er bygget op af to moduler á to dage. Der er ca. fire uger mellem hvert modul.
Der er undervisning i tidsrummet kl. 09-16.

I løbet af uddannelsen skal du arbejde med et selvvalgt sundheds- eller trivselsprojekt, som du kan arbejde videre med og implementere i din organisation, når kurset er slut. Inkluderet i prisen er en times telefonisk sparring efter endt uddannelse med din primære underviser.

Du skal være forberedt på, at den tillærte teori på kurset vil afspejle sig i undervisningsformen, derfor vil fysisk aktivitet blive prioriteret alle dage – dog ikke omklædningspåkrævet.

Undervisere
Primær underviser

Mads Andreasen
Mads Andreasen er uddannet i idræt og sundhed fra SDU og har igennem 13 år uddannet og rådgivet ledere og medarbejdere i at organisere sundhedsfremme på arbejdspladsen. Mads er kendt som en inspirerende og faglig kompetent oplægsholder og underviser. Han har igennem årene forfattet flere bøger om sundhed og trivsel. Bl.a. skrev han i 2010 anbefalingerne for Sundhedsstyrelsen og senest i 2015 udkom bogen “Strategisk sundhed på arbejdspladsen”. I dag er Mads partner i SUND.dk.

Gæsteundervisere

Stine Henriksen
Stine Henriksen er uddannet autoriseret klinisk diætist og flere års erfaring som sundhedskonsulent på adskillige danske arbejdspladser. Stine ønsker at øge sundhedsbevidstheden blandt danskerne ved at have fokus på kosten – både på arbejdspladsen og i hjemmet. Derudover er Stine uddannet rygestopinstruktør via kræftens bekæmpelse.

Mikael Rasmussen

Mikael Rasmussen er specialiseret i stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst søvn og dens betydning for sundhed og trivsel. Mikaels mission er, at få danskerne til at sove bedre og er en brugt søvnekspert i medierne og han er medforfatter til bogen “Sov godt hele natten”. Mikael har 25 års undervisningserfaring og er i dag tilknyttet Center for Stress.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser