Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Idéudvikling ved kreativ innovation

Systematisk innovation – skab resultater!

På dette kursus får du viden om, hvordan du kan arbejde systematisk med idéudvikling og radikal innovation og skabe konkrete resultater løbende. Er det nemt? Nej! Kan det læres? Ja! Og dette kursus er en god start.

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 4 besvarelser

Innovation kan virke vanskeligt og kaotisk, men ved at systematisere processen og have styr på de omkringliggende rammer sikrer du både fremdrift og resultater. Derfor er det afgørende at få skabt en proces for jeres tilgang til løbende idéudvikling og innovation – hvad enten det drejer sig om udvikling af services, koncepter, produkter, organiseringen eller noget helt femte.

Faglige resultater

Når du arbejder med en systematisk metode til radikal innovation, sikrer du, at mange ideer løbende ser dagens lys og bliver til mere end blot en idé. Det skaber store som små resultater, som din arbejdsplads kan vækste og overleve på fremadrettet. Derudover opstår, hvad man kalder inkrementelle muligheder, altså mindre forandringer, helt af sig selv i kølvandet på radikal innovation.

Organisatoriske resultater

Når man strategisk vælger, at innovation skal være en kontinuerlig aktivitet på linje med f.eks. salg, administration og produktion medfølger også organisatoriske gevinster, som at medarbejderne arbejder mere proaktivt, afprøver nye ideer og falske antagelser, får nye rutiner og søger viden på en anderledes måde. Du kan læse om de organisatoriske gevinster i denne artikel, som er skrevet på baggrund af et radikalt udviklingsforløb med udgangspunkt i metoden CIS. Vi arbejder med metoden på dette kursus.

Udbytte

  • Du får forståelse for de forskellige innovationsformer - radikal, disruptiv, distribueret og åben innovation
  • Du forbedrer din evne til at arbejde systematisk med innovation på din arbejdsplads
  • Du får overblik over værktøjer inden for anvendt, åben innovation
  • Du får forståelse for og teoretisk indsigt i innovations- og kreativitetsprocessens for¬skellige aspekter

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til dig, der arbejder i en privat virksomhed eller offentlig organisation med alt fra personaleudvikling, service til fremstilling af produkter, eller har ansvar for produktudvikling, innovation, forretningsudvikling eller forandringsledelse.


Du har behov for metoder til kontinuerligt at bryde vanetænkningen samt styrke kreativiteten og idérigdommen på din arbejdsplads. Du har fokus på innovation som mere end enkeltstående event, og derfor har du brug for en dybere forståelse for og teoretisk indsigt i innovations- og kreativitetsprocessens forskellige aspekter – stærkt krydret med en praktisk forståelse.

Indhold

På dette kursus anskuer vi idébegrebet bredt (forretningsidéer, konceptidéer, produktidéer etc.), og sætter det ind i en bred innovationskontekst (forretningsmodeller, koncepter og implementering).

Det primære fokus er at ruste dig til at forstå problemet eller opgaven samt at skabe, udvikle og implementere ideer i en fortløbende innovationsproces på din arbejdsplads.

  • Dag 1: Indled¬ningsvist arbejder vi med grundlaget for at kunne tænke og arbejde med mønsterbrud og kreativitet i mere radikale sammenhænge. Vi arbejder med at forstå idéudvikling, og hvad der ligger før idéudvikling, som elementer i innovationsprocessen. Her fokuserer vi på enkeltstå¬ende procedurer, som du og din arbejdsplads kan iværksætte og arbejde med.
  • Dag 2: Vi placerer idéudviklingen fra dag 1 i et forløb og sætter de forskellige procedurer sammen i en proces. Vi arbejder primært med metoden Creative Idea Solution (CIS), som er baseret på en åben innovationstilgang. Som metode minder den om andre radikale innovationsmetoder såsom Design Thinking/Service Design - den giver en konkret, brugbar tilgang til systematisk innovation – men som alt andet, skal du lære at bruge den.

Form

Kurset foregår i et uformelt, intensivt og humoristisk miljø. Vi veksler mellem teori, refleksion og perspektiverende øvelser, når vi sætter innovation i system. Vi fokuserer på at forstå og anvende flere forskellige værktøjer. Og vi åbner op for at arbejde med ideer som en del af din arbejdsplads’ kapital og innovativ tænkning som en del af jeres mindset.

Underviser

Kursets undervisere, Henning Sejer Jakobsen og Jørgen Høegh, har over 20 års erfaring med idéprocesser, kreativitet og innovation. De har gennemført adskillige innovationsforløb for en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer, og kurset er gennemsyret af, at underviserne faktisk gør det de underviser i.

Underviserne underviser flere steder bl.a. også på uddannelsen Innovationsledelse - lær at lede og styre innovationsprocesser – en uddannelse, som du kan afslutte med en personlig certificering i innovationsledelse.

Prisen inkluderer

Internat (1 overnatning og fuld forplejning) samt undervisningsmateriale.

Tidligere kursister siger om kurset

  • ”Super god måde at kombinere teori med praktiske øvelser”
  • ”Engagerede undervisere, der fik skabt en god stemning”
  • ”Spændende og anderledes kursus - god blanding af praktik og teori”
  • ”Det var en super god og afvekslende undervisning - det fungerede rigtig godt med forskellige øvelser, afprøvninger, deltagerinvolvering osv.”
  • ”En seriøs tilgang til undervisningen og emnet og os deltagere - krydret med en munter stemning. Tydeligvis var det noget, Henning (vores underviser) brændte for”

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser