Træn din tolerance og undgå uhensigtsmæssige relationer
At kunne minimere konfliktfyldte relationer og særligt dem af længerevarende karakter kan formindske belastninger, sygemeldinger, stress, fyringer, og skadelige påvirkninger. På kurset lærer du, hvordan du gør dig umage og bliver mere tolerant.
Adfærdstræning…, hvorfor…?
Fordi tolerance kan trænes, og fordi vi ubevidst selv kan have en uhensigtsmæssig adfærd i mødet med andre der agerer anderledes. Uhensigtsmæssig adfærd kan ske mange steder fx på din arbejdsplads, i trafikken, eller i privatlivet. Gennem underviserens egne erfaringer fra politiet som gadebetjent og personaleleder er ambitionen på kurset at give dig værktøjer, der gør dig mere tolerant, formindsker ubehagelige situationer, fremmer en sundere hverdag og sikrer en bedre arbejdsdag.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til dig i frontlinjen. Du kan arbejde som supporter, med kunde-/borgerservice, HR-medarbejder, leder eller fx tillidsrepræsentant. Men I kan også være en større gruppe af medarbejdere på samme arbejdsplads, der ønsker at styrke relationer og samarbejde. Kurset er for alle, som ønsker mere tolerance og mindre konflikter i hverdagen.
Udbytte
- Find ”dit bedste jeg” frem – opbyg din tolerance
- Hvordan bruger du din krop til din fordel i kommunikationen (og ulempe!)?
- At kunne bære over med anderledestænkende end dig
- Træn din evne til at gøre dig umage og være rollemodel
- Undgå SKADELIGE konflikter og at ødelægge vigtige relationer
- Nedsæt risikoen for udvikling af stress og for at miste arbejdsopgaver
- Lær at vise mere taknemmelighed og nysgerrighed på andres handle-, og tankemåde
- Indgå aktivt i relationer med anderledestænkende og bliv klogere på dig selv
Indhold
- Tolerance, hvad er det, og hvorfor skal vi træne den?
- Få din modpart til at forstå jeres uoverensstemmelser gennem brug af venlighed
- Bolden på egen halvdel - sådan gør du dig umage!
- De 3 adfærdsformer, Assertiv, Submissiv og Aggressiv adfærd – hvilken form vælger du?
- Nonverbal kommunikation og betydningen af dit kropssprog
- Øvelser, træning, spil, og dialogbaseret undervisning.
Form
Kurset er meget praksisnært og veksler mellem øvelser, oplæg og refleksioner over egen adfærd og tankevirksomhed. Da undervisningsformen giver dig mulighed for at få diskuteret aktuelle og relevante situationer fra egen hverdag, er det relevant for optimalt udbytte, at du inden kursusstart tænker over tidligere oplevelser, der blev håndteret på en uhensigtsmæssig måde.
Underviser
Har du faglige spørgsmål, så kontakt:
- Vicki Bech Hansen
- Seniorkonsulent
- +45 72202465