Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Varmepumpeteknik for VE-installatører - 2 (for personer med forudgående uddannelse, viden og erfaring)

Få kompetence til at kunne tilmelde dig eksamen ved Erhvervsakademierne for VE-uddannede medarbejdere i montering af varmepumper i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg

Kurset er tilrettelagt således at det omfatter alle de emner, der er beskrevet i bilag 1, stk. 4 ”Kompetencekrav til VE-uddannede medarbejdere inden for montering af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi” samt bilag 2, stk. 4 ”Krav til en VE-uddannet medarbejders uddannelse inden for varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi” i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets Bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg (BEK nr. 1047 af 26/08/2013).

Udbytte
Målsætningen for kurset er at kvalificere installatører til at have tilstrækkelig kompetence til at kunne tilmelde sig eksamen ved Erhvervsakademierne for VE-uddannede medarbejdere i montering af varmepumper (og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi) iht. Energistyrelsens godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg.

Deltagerprofil

Kurset er specielt til installatører med forudgående uddannelse, viden og erfaring, der ønsker at blive VE-uddannede medarbejdere i montering af varmepumper (og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi) iht. Energistyrelsens godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg.

Deltagere forudsættes allerede at være i besiddelse af nødvendig viden og kompetence mht. energi-anlæg og VE-teknologi, dvs. overordnet viden om varmetabsberegning, varmefordelingssystemer, styrings af varmesystemer, osv.

NB! For at indgå i rollen som VE-uddannet medarbejder inden for varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi skal den VE-uddannede have deltaget i en uddannelse i denne type anlæg og have et uddannelsesbevis fra en statsfinansieret uddannelsesinstitution, jf. bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bekendtgørelse nr. 536 af 27. maj 2013 om videregående voksenuddannelser (Akademiuddannelser) eller bekendtgørelse nr. 1331 af 17. december 2012 om uddannelsen til maskinmester, eller fra en anden relevant, statsfinansieret videregående uddannelsesinstitution.

Indhold

Bilag 1: 4. Kompetencekrav til VE-uddannede medarbejdere inden for montering af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi:

1) Viden om gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og jordvarmebekendtgørelsen.

2) Viden om miljø, sikkerhed og myndighedskrav, herunder lydkrav.

3) Selvstændigt kunne yde rådgivning til kunden.

4) Kunne beregne energibehov til opvarmning.

5) Kunne beregne energibehov til varmt brugsvand.

6) Kunne vejlede i at etablere korrekt rør- og kabelføring gennem klimaskærm og gennem bygning.

7) Viden om korrekt tilslutning til bygningens varmesystem (radiatorer og gulvvarme).

8) Viden om korrekt indregulering af styrings- og reguleringssystem.

Bilag 2: 4. Krav til en VE-uddannet medarbejders uddannelse inden for varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi

For at kunne indgå i rollen som VE-uddannet medarbejder skal den VE-uddannede være i besiddelse af følgende hovedkompetencer:

1) Grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika, dvs. sammenhængen mellem varmedrænets lave temperatur, varmekildens høje temperatur og systemets effektivitet, bestemmelse af effektfaktoren (COP) og sæsonydelsesfaktoren (SPF).

2) Viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen, herunder kompressor, ekspansionsventil, fordamper, kondensator, fittings, smøreolie, kølemiddel, overhedning og underafkøling samt varmepumpers kølemuligheder.

3) Evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg, herunder bestemmelse af typiske værdier for forskellige bygningers varmebehov og for produktion af varmt vand baseret på energiforbrug, bestemmelse af varmepumpens kapacitet som funktion af varmebehovet til varmt vand, bygningens varmekapacitet og afbrydelser af elforsyningen; bestemmelse af komponenter til og størrelse af en eventuel buffertank og inkludering af et supplerende opvarmningssystem.

Kursusleder
Svenn Hansen er leder af uddannelsesaktiviteterne i Center for Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut. Han har mere end 25 års erfaring på køleområdet og er en meget erfaren underviser.

Downloads
Andre kurser