
3D-print - Fra prototype til produkt
Alt for mange gode produktidéer strander, inden de når markedet. Med pilotproduktion hos Teknologisk Institut har du mulighed for at afprøve produktet og markedet, inden du investerer i dyre faciliteter – så idéen kan blive til virkelighed.
3D-print, også kendt som Additive Manufacturing (AM), er velegnet til hurtig og præcis produktion af små seriestørrelser. Kombineret med vores andre services giver 3D-print en unik mulighed for en fleksibel pilotproduktion, hvor produkttilpasninger nemt kan foretages løbende
Minimér risikoen med 3D-print
Det er dyrt og risikofyldt at investere i ny teknologi og nye produktionsfaciliteter.
Derfor tager processen forud for produktion af nye produkter ofte meget længere tid end nødvendigt. Projekter strander måske helt på grund af for stor usikkerhed. Men sådan behøver det ikke at være. Med de hurtige og fleksible 3D-printteknologier kan processen frem til produktion afkortes, og dine produkter kan generere omsætning og afprøves på markedet – uden store investeringer.
En samlet løsning
I Center for Industriel Materialeteknologi har vi mere end 30 års erfaring med 3D-print og pilotproduktion samt et stort internationalt netværk. Vi hjælper dig med at se de muligheder, som 3D-print giver for netop dig og din virksomhed. Vi hjælper også med produktudvikling, efterbehandling, kvalitetssikring, tests og analyser, mv.
Se alle vores tilbud om 3D-print produktion
Cases:
- Nyt brilledesign realiseres gennem 3D-print i titanium
3D-print skaber lettere værktøj til brug i offshore-industrien
Verdens første justerbare hestebid blev udviklet med 3D-print
Figuren viser et udviklingsforløb fra idé til produktion for henholdsvis traditionel fremstilling og pilotproduktion med AM. Ved hjælp af pilotproduktion kan du udskyde eller helt undgå at investere i ny teknologi. Det muliggør værdifuld markedsfeedback og omsætning, inden du foretager investeringer. Desuden kan vi ændre produktet løbende under hele processen i respons på dine kunders behov og uden væsentlige ekstra omkostninger.