Fleksibel robotgriber i produktionen

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Hybridgriber

Fleksibel robotgriber i produktionen

Pilotproduktion
Robotløsninger er traditionelt set ikke kendt for deres fleksibilitet. Teknologisk Institut introduce­rer nu Hybridgriberen, der retter op på det. Med sine tre fingre kan Hybridgriberen tilpasses en fleksibel produktion med små seriestørrelser og dynamisk emnetilpasning.

Hvad er en Hybridgriber?
Hybridgriberen er et robotværktøj med tre elementer: tre fleksible fingre, en hydraulikpumpe og justerbare finger­led. Det svarer til håndens tommel-, pege- og langfinger, og anvendelsen er lige så fleksibel som din egen hånd.

Hvorfor vælge en Hybridgriber?
Hybridgriberen åbner op for helt nye muligheder inden for håndteringsopgaver og produktion i små og mel­lemstore virksomheder. Hybridgriberen er den ideelle løsning, når produk­tionen skal være fleksibel pga. små seriestørrelser, hyppig tilpasning til nye emner og krav om lav investering. En konventionel griberløsning koster typisk enten 30.000 eller 300.000 kr. og er derfor enten meget simple el­ler yderst komplekse og ufleksible. Hybridgriberen dækker behovet hos mellemsegmentet, da den på én gang er avanceret og fleksibel.

Robotteknologi tilbyder Hybridgriberen som pilotproduktion
Vi hjælper med at udvikle, tilpasse og indkøre robotten, så vi finder frem til den bedste løsning for din produktion, uden de økonomiske risici, der normalt er forbundet med en større produktionstilpasning.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Hos Robotteknologi tilbyder vi fleksible robotløsninger og -komponenter inden for mekanik, elektronik og konstruktion. Vi analyserer dit behov og rådgiver om vores robotløsninger, ligesom vi underviser i deres betjening. Vi tilbyder vores fleksible, mobile robotceller som pilotproduktion og industriel produktion i mindre skala.
  • Hybridgriberen dimensioneres efter dine behov; den klarer alt fra millimetersmå dele til komponenter på flere meter med en vægt på op til 150 kg.
  • Robotten håndterer 100-500 enheder i timen alt efter arbejdshastighed. Med konfigurationen på plads tager opsætning og start af robotten typisk 1-3 dage.