Nye EU-krav til emballager?

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser en masse forskellig pap i en genbrugscontainer. Billedet er brugt til lederen i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 3-2020

Nye EU-krav til emballager?

Leder i magasinet Medlemsinformation, juni 2020

Der er fokus på klimabevidsthed som aldrig før, og bæredygtighed er blevet en vigtig konkurrenceparameter. Danmarks 2030-klimamål nås kun, hvis brugen af ressourcer ses i et helhedsperspektiv, hvor genanvendelse er indtænkt i produktdesignet.

Ovenstående er Teknologisk Instituts tilgang til vores udviklingsindsats omkring bæredygtige materialer i de kommende fire år. Emballage fylder meget – både i forhold til vores klima og grønne omstilling, men som en naturlig konsekvens også i den politiske debat og det kommende EU-regulative arbejde.

At der stilles krav til emballage er ikke noget nyt, for det blev indført i emballagedirektivet allerede i 1994. Emballagedirektivet stiller en række krav til emballager, deres produktion, sammensætning, indhold af farlige stoffer og ikke mindst, hvordan de genbruges. EU-kommissionen har fået udarbejdet en rapport (Effectiveness of the essential requirements for packaging and packaging waste and propo-sals for reinforcement), der ikke blot skal undersøge mulighederne for at stille reviderede væsentlige krav til emballage med det formål at sikre et bedre design for genanvendelse, men også sikre en bedre generel håndhævelse af direktivet, hvilket ikke er sket særligt konsekvent siden dets indførelse. Det hænger naturligvis sammen med EU’s plaststrategi, som igen er en konsekvens af øget fokus på klima og bæredygtighed.

Rapporten er udarbejdet af en række konsulenter – bl.a. danske COWI. Den er meget omfattende med sine mere end 400 sider og kan forekomme både indviklet og nørdet. Når det er sagt rummer den mange interessante oplysninger. En af rapportens konklusioner er, at over de seneste 10 år er mængderne af emballage vokset, mængden af emballage egnet til genanvendelse er faldet og, at der ikke tages hensyn til genanvendelse i designet. Andre trends er:

• Store andele af poser og fleksible emballager som ikke kan genanvendes

• Stor efterspørgsel på materialer med høje barriereegenskaber fx laminerede film, som er vanskelige at 
  genanvende

• Risiko for sammenblanding af plast med bionedbrydelig/komposterbar plast

• Øget anvendelse af designfeatures, som umuliggør genanvendelse – fx brug af lim, tryksværte, PVC m.m.

• Mindre mængder af emballage, der genbruges – fx flasker i glas

• Tilsyneladende overdreven brug af emballage fx i forbindelse med e-handel

De fleste af ovennævnte eksempler kommer nok ikke som en overraskelse for dem, der har et almindeligt kendskab til emballage og har været kendt i en lang årrække. Problemerne bliver meget nærværende, når potentielle nye og skrappere regler i fremtiden umuliggør de velkendte løsninger og kalder på andre løsninger med andre materialer og ny og ukendt teknologi. Nogle af fremtidens løsninger vil være forholdsvis nemmere at implementere, mens andre utvivlsomt kræver en intensiv udviklingsindsats. Fx kan fødevarebranchen ikke undvære high-performance barrierefilm uden at nedsætte holdbarhed og fødevaresikkerhed, men det kan specielt coatede monofilm måske give en brugbar løsning på.

Der har længe været enighed om, at emballagedirektivets væsentlige krav trænger til en revision, og målet med rapporten er, at give forslag til hvorledes dette kan gennemføres - herunder med hvilket ambitionsniveau gående fra en basal revidering af de væsentlige krav til en radikal løsning som indbefatter et helt nyt EU-body, der skal autorisere al fremtidig emballage på det europæiske marked. De tre scenarier vurderes i forhold til 26 krav, som fx kan være: al emballage skal kunne genbruges eller genanvendes – herunder også labels, genanvendelighed skal deklareres kvalitativt, volumen og vægt skal designes i henhold til kritisk funktionalitet, så emballagen optimeres, producenter skal indberette til et centralt register om vægt og volumen, såfremt emballagen ikke overholder specifikke grænser, krav om mærkning med opfordring til at rapportere til myndighederne, hvis en e-handelsemballage vurderes som unødvendigt stor og meget mere.

Det skal understreges, at konsulentrapporten indtil videre kun er et oplæg til kommissionen, og at denne forventes at udsende sin egen rapport, hvor den forholder sig til en eventuel revision af de væsentlige krav – herunder et forslag til ny lovgivning. Der er med andre ord lang vej endnu, men tages konsulentrapporten blot delvist til efterretning, venter der mærkbare og udfordrende ændringer og nye krav. Det skader aldrig at prøve at kigge ind i fremtiden, og vi vil i kommende numre af Medlemsinformation gå mere i detaljer. Vores anbefaling er dog helt klar. Branchen skal forberede sig på at kravene til bæredygtighed ikke fortsætter ligeud. De skærpes og forberedelserne kan lige så godt starte nu. Skal virksomhederne leve op til de mange nye krav, så skal der udvikles en række nye teknologier, hvis vores produkter skal kunne distribueres uden skader. Husk at madspild er mange gange værre end emballagespild! Bedst er selvfølgelig det optimerede kompromis.

Med vores forslag til en ny udviklingsstrategi de kommende 4-5 år, er Teknologisk Institut klar til at hjælpe med at løfte den opgave.

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her.