Nye skærpede krav til OEKO-TEX® Standard 100

Anette  Werner

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 07.

Nye skærpede krav til OEKO-TEX® Standard 100

OEKO-TEX® Standard 100 revideres hvert år for krav til indhold af kemikalier, da der konstant opdages og udvikles nye sundhedsskadelige kemikalier. Følgende parametre er ændret i den nye version 1/2014.

  • Grænseværdierne skærpes for PFOA (perflouroctansyre) i alle produktklasser, og der stilles krav til 4 nye perflourerede forbindelser
  • Tolerancen for APEO (alkylphenol ethoxylater) bliver lavere, og der testes for flere ethoxylatkæder
  • Krav til chlorerede phenoler udvides med alle trichlorphenoler
  • For pesticider tilføjes Dinosebacetat
  • I kravene til PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) er der indført krav til 7 individuelle forbindelser
  • For NMP (1-methyl-pyrrolidon) indføres en undtagelse i forbuddet for spindfarvede fibre til personlige værnemidler

Den nye standard, version 1/2014, kan findes på hjemmesiden www.oeko-tex.com og på dansk på vores egen hjemmeside www.okotex.dk. Den nye standard er trådt i kraft pr 1. januar 2014, men for de nye skærpede krav er der en overgangsfrist indtil 1. april 2014.

Med en OEKO-TEX® Standard 100 certificering sikres desuden, at de certificerede artikler opfylder kravene i REACH, Annex XVII, som er en del af den europæiske kemikalielovgivning.

Der er nu ca. 13.000 gyldige OEKO-TEX® certifikater spredt over hele verden, så OEKO-TEX® Standard 100 er den mest udbredte sundhedsmærkning af tekstile produkter.