3D-printet byggeri

Thomas Juul Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 57.

3D print med beton på Teknologisk Institut
3D print with concrete at Danish Technological Institute

3D-printet byggeri

Projektstart januar 2016. Forventet afslutning december 2018.

Teknologisk Institut har af Styrelsen for Forskning og Innovation fået bevilliget en resultatkontrakt om 3D-printet byggeri (2016-2018). Resultatkontrakten har til formål at tilvejebringe nye teknologier og ydelser til gavn for hele den danske byggebranche, og aktiviteterne vil blive gennemført i samarbejde med virksomheder, universiteter og andre aktører.

Resultatkontrakten handler om udvikling af metoder til robotbaseret 3D-print af konstruktionsdele til byggeriet, og der vil være særlig opmærksomhed på mulighederne for produktivitetsforbedring og på de hidtil uudforskede arkitektoniske muligheder, som 3D-printteknologien åbner op for.

Mål for projektet
Formålet med resultatkontrakten er at opbygge et nyt forretningsområde inden for robotbaseret 3D-print af konstruktionsdele til byggeriet, og dermed skabe forudsætning for styrkelse af den danske byggebranches konkurrenceevne.

Resultater
Teknologisk Institut var vært for en stor konference om 3D-printet byggeri d. 28. februar 2017. Konferencen, som var arrangeret af Partnerskabet om 3D-printet Byggeri, havde deltagelse af eksperter fra hele Europa, som delte deres erfaringer og tanker om 3D-printteknologier til byggeriet. Teknologisk Institut præsenterede seneste udvikling i nærværende Resultatkontrakt med fokus på materialeudvikling og arkitektoniske muligheder.

Et af de første eksempler på 3D printet beton herhjemme kan nu ses ved Dome of Visions i Aarhus Havn. Arkitektonisk design afprøvet som 3D betonprint.

Vil du vide mere
Følg projektets fremdrift på LinkedIn: https://www.linkedin.com/groups/8506380

Præsentationer (in English)

3D Concrete Printing - from material design to extrusion (ACE Workshop, 2017)

3D Concrete Printing - Technological issues in concrete mix design and extrusion (NIST, 2017)