Carmen

Et firårigt forskningsprojekt skal styrke dansk industris konkurrenceevne samt formindske robotternes indkørselsfase, så de på længere sigt bliver rentable at benytte i små og mellemstore produktioner.

Projektet Carmen står for Center For Advanced Robotic Manufacturing Engineering. Med i dette projekt er en række forskellige virksomheder, hvis produktion er nødsaget til at blive automatiseret ekstra, hvis deres produktion fortsat skal finde sted i Danmark. Mellemleddet mellem forskerne og de deltagende virksomheder er Teknologisk Institut, Robotteknologi. Det er samtidig Teknologisk Institut, der har udvalgt de fire deltagende virksomheder i Carmen-projektet.

- Teknologisk Institut bygger bro mellem og de private virksomheder. De har kontakten til virksomhederne og er gode til at samle vores forskning op og gøre den anvendelig for virksomhederne, siger professor Henrik Gordon Petersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet.

Robotterne skal lære af hinandens erfaringer
Formålet med dette projekt, er at lade robotterne dele deres erfaringer med hinanden, hvilket fremadrettet vil betyde, at robotterne hurtigere kan gennemføre indlæringsfasen og hurtigere komme i gang med deres arbejdsopgaver.  Dette skal gøre robotterne rentable at implementere i små og mellemstore virksomheder.  Tanken bag projektet er, at der skal etableres en database, hvor robotterne gemmer og deler deres erfaringer, så en nyerhvervet robot blot kan sættes til produktionsapparatet og downloade robotkollegers knowhow.

- Den lange indkøringsfase, hvor robotten skal programmeres til at udføre arbejdet korrekt og ensartet, kan ofte blive så dyr, at det i dag ikke kan betale sig at bruge robotter til mindre serieproduktioner, siger Henrik Gordon Petersen, der står i spidsen for projektet Carmen.

Robotter i simuleringsprogrammer
Professor Henrik Gordon Petersen fortæller, at i stedet for at stille robotterne op og afprøve mange forskellige arbejdsgange, så vil afprøvningen foregå i et simuleringsprogram. Og han fortsætter:

- Her kan man i princippet lave tusindvis af prøver uden, at det koster noget, og langt de fleste fejl og rettelser kan laves i simuleringsprogrammet.

Henrik Gordon Petersen har førhen arbejdet med simuleringsværktøjer til griberobotter, så han ved, at flere måneder kan spares i netop denne fase.

Samtidig skal projektet forske i muligheden for at opbygge robotcellerne af moduler, for består robotcellen af en række faste moduler, så vil dette blandt andet betyde, at simuleringen bliver endnu mere anvendelig. En bonus er endvidere, at denne modulopbygning kan være med til at gøre investeringen i automation med robotter billigere.

Lektor fra DTU tror på projektet
Lektor Nils Axel Andersen fra DTU's Institut for Elektroteknologi følger det fireårige projekt på sidelinjen, og han er imponeret over det ambitiøse Carmen-projekt. Han mener det er realistisk, men der stadig langt til projektets mål:

- Det er relativt ambitiøst, at man vil lave et så avanceret simuleringsværktøj, men jeg tror, at det er realistisk et stykke ad vejen. Jeg tror, det vil kunne bringe robotter ind i mindre produktioner, fordi man ikke skal lønne en ingeniør så længe for at køre robotter ind. Men der er stadig lidt vej igen, hvis robotterne skal passe ind i de helt små produktioner.

Projektet er vigtigt for Danmark
Carmen har fået bevilliget 18.3 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd, og det samlede budget ligger på 26.2 millioner. Professor Henrik Gordon Petersen vurderer, at Carmen-projektet er en investering i fremtidig viden, der kan have en stor spredningseffekt med et potentiale inden for flere forskellige sektorer.

- Projektet er vigtigt for Danmark, fordi det kan hjælpe med at sikre arbejdspladser i landet. Ved at få en højere grad af robotteknologi ind i industrien bevarer vi produktionen og viden herom. For at dette kan lade sig gøre, er der dog nogle teknologiske landvindinger, som skal tages, og det forsøger vi at gøre i projektet, siger Henrik Gordon Petersen.

Der vil endvidere blive forsket i hvorledes tilhørende høj fleksible automationsceller kan bygges ud fra modulære principper og et antal vil på længere sigt blive implementeret.

2013