DMRI og TekniClean i historisk samarbejde

Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

tek111

DMRI og TekniClean i historisk samarbejde

DMRI er snart på banen med et nyt kursusforløb til rengøringsselskaber. Kurset udvikles i tæt samarbejde med TekniClean, der som Danmarks næststørste leverandør af rengøring til fødevareindustrien konstant arbejder på at blive dygtigere til at gøre rent i en branche, hvor dokumenteret kvalitet og høj fødevaresikkerhed er altafgørende.

 

- Kursusforløbet skal øge medarbejdernes viden om mikrobiologi og effekten af forskellige rengøringsmidler. Med en større viden i bagagen er rengøringsselskabets medarbejdere klædt bedre på til dialogen og samarbejdet med kvalitetsafdelingen i fødevarevirksomhederne, forklarer Anette Granly Koch, der er faglig leder med ansvar for fødevaresikkerhed hos DMRI.


Første kursusdag bød på teori og praktiske øvelser med måleudstyr
En af kursisterne på det første kursus var inspektør Denis Rasmussen, der har ansvaret for rengøringen for TekniCleans kunder i Sønderjylland og Tyskland.

- Vi har blandt andet lært om mikrobiologi, og hvordan vi måler renlighed. Det er vigtigt, at vores medarbejdere ved, hvad de skal kigge efter, og at de forstår, at grundig rengøring er altafgørende for fødevaresikkerhed og varernes holdbarhed, understreger Denis Rasmussen, der ser frem til at bruge sin nye viden sammen med kunderne og medarbejderne.

 

Stoltheden skal tilbage i rengøringsbranchen
Det målrettede kursusforløb til rengøringsselskaber er det første af sin slags på DMRI, og Anette Granly Koch glæder sig over, at kursusforløbet nu bliver til virkelighed.

- Det er krævende og kompliceret at gøre rigtigt rent på fødevarevirksomheder, og det er vores håb, at vi kan være med til at italesætte de mange kompetencer, det kræver at være en dygtig sanitør i rengøringsindustrien. Vi skal have stoltheden og respekten tilbage til rengøringsfaget. Ikke mindst COVID-19 pandemien har vist os alle, hvor vigtig omhyggelig og grundig rengøring er, understreger Anette Granly Koch. På kursets 2. dag rykker vi til DMRI i Taastrup, hvor praktiske øvelser i vores pølsemageri skal understøtte den teoretiske viden om mikrobiologi, rengøring og desinfektion.