Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Forbrugerne giver svaret

Margit Dall Aaslyng

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 84.

forbrugerne

Forbrugerne giver svaret

Det er forbrugerne, der skal købe dit produkt, og ønsker du at være sikker på, at de kan lide det, er det en god idé at spørge dem. I en forbrugertest serverer man nogle produkter for forbrugere fra den udvalgte målgruppe. Det kan være børn, ældre eller et bredt udsnit af befolkningen. Først og fremmest spørger man dem om, hvor godt de kan lide produktet, eller hvilket af to eller flere produkter de foretrækker. Dette kan suppleres med nogle opfølgende spørgsmål fx med metoden Holistic by DMRI eller CATA (se sensoriske hurtigmetoder).

Man kan enten gennemføre en forbrugerundersøgelse dér, hvor forbrugerne er. Det kan være i en børnehave, en ældreklub, en virksomhedskantine eller et shoppingcenter. Dette kaldes en Hall test. Fordelen er, at det er hurtigt at få en stor stikprøve af forbrugere i det segment, man gerne vil undersøge, og at forbrugerne er i et mere naturligt miljø, når de bedømmer produkterne.

Hvis man ønsker mere kontrol, fx at der ikke er forstyrrende lyde, eller at prøverne skal tilberedes meget kontrolleret, kan man invitere forbrugerne ind i sensoriklaboratoriet. Dette kaldes en Central location test. Fordelen er, at alle faktorer omkring testen er meget kontrollerede. Ulempen er, at det er mere besværligt for forbrugerne at deltage, så man er ikke sikker på, at stikprøven er lige så repræsentativ, og de vurderer produkterne i en kunstig situation.

Endelig er det også muligt at give forbrugerne produkter med hjem til bedømmelse. Dette kaldes en Home use test og har den store fordel, at produkterne bliver bedømt i en situation, hvor de også typisk vil blive spist. Ulempen er, at man ikke kan få vurderet særlig mange produkter samtidig, og at forholdene omkring bedømmelsen (tilberedning, rækkefølge af bedømmelser m.m.) ikke er kontrolleret.